0 kommentarer

Calamity Jane af Morris og Goscinny

af d. 8. januar 2025
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

48

Udgivet

2024

ISBN

9788775880102

Originaltitel

Lucky Luke 30 “Calamity Jane”
Oversætter Vigan

Udgave

2 udgave 1 oplag

 

Da Lucky Luke i en lidt penibel situation møder den rapkæftede og handlekraftige Calamity Jane, beslutter de sig for at slå følge El Plomo hvor Lucky Luke er blevet tilkaldt for at efterforske illegale våben salg til indianere. Calamity Jane er på udkik efter et sted hun kan slå sig ned i fred og ro, og det ene sted kan jo være lige så godt som det andet. Men fred og ro er ikke lige det der kendetegner El Plomo. Calamity Jane vinder byens saloon i en armlægningskonkurrence, og medens hun kæmper for at lave den om til te-salon og blive anerkendt af den lokale husmoderforening, så kæmper Lucky Luke med at finde ud af, hvem der leverer våben til apacheindianerne.
Som ung faldt jeg over den lille bog, “Calamity Jane, Min kære datter Breve som aldrig blev sendt 1877-1902” (Tiderne skifter 1982), og siden har jeg været ret fascineret af denne kvinde. Så da Cobolt genoptrykte Calamity Jane (et tegneseriealbum fra 1965 med Lucky Luke, skrevet af René Goscinny og tegnet af Morris, første gang udgivet på dansk som nr. 10 i albumserie fra 1973), var det helt sikkert at den måtte jeg læse. Albummet levede op til min forventning, historien var god og bagerst i bogen er et lille miniportræt af Calamity Jane.
Selve albummet er lækkert indbundet, trykt på kvalitets papir der får farverne til at fremstå tydeligt, så helt igennem en dejlig læseoplevelse.
René Goscinny (1926 – 1977) også kendt som René Maldecq, René Macaire, Agostini, Liliane d’Orsay var en fransk-polsk forfatter, redaktør og humorist, som er bedst kendt for tegneserien Astérix, som han skabte sammen med illustratoren Albert Uderzo, og for sit arbejde med tegneserien Lucky Luke sammen med Morris (årene blev anset som seriens guldår) og Iznogood sammen med Jean Tabary. Igennem sin levetid har han modtaget adskillige priser for sit arbejde, heriblandt Prix Gaulois, Prix Alphonse Allais og Prix Loisirs-Jeunes, og han var medlem af Academy of Humour.
Den belgiske tegneserieskaber Aldus Maurice de Bévère (1923 – 2001) er nok bedre kendt under kunstnernavnet Morris. I 1945 begyndte han sin tegnerkarriere på bladet Le Moustique, og året efter begyndte han på serien Lucky Luke, som han både skrev og tegnede. Han var dog mest interesseret i tegningerne, så i 1955 blev René Goscinny manuskriptforfatter på serien, der viste sig at blive en verdenssucces. Efter Goscinnys død i 1977 fortsatte Morris med at tegne serien om Lucky Luke, delvis selv som forfatter, men dog mest med andre forfattere. Serien kommer ikke op på samme højder uden Goscinnny, men holder en rimelig standard. Efter Morris døde fortsætter Lucky Luke, nu med tegninger af Achdé.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Cobolt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

 

lån bogen på biblioteket

 

 

Bedømmelse
Karakter