446
2023
9788775870301
In the Lives of puppets
Oversat til dansk af Poul Henrik Westh
1. udgave, 1. oplag
Hvis man vender historien om Pinocchio om, så det er en verden der består af dukker/robotter og mennesket ikke længere eksisterer, men der måske er en enkelt tilbage. Så har man i grove træk denne roman. Dog er det noget forenklet, selv om man undervejs som læser ikke er i tvivl om at inspirationen kommer derfra. Her i bogen er det dog mere ekstremt og robotterne har udryddet menneskeracen, da mennesket ikke var bæredygtigt. Problemet er blot at det er robotternes verden heller ikke. Men vi møder en “familie” i skoven som består af far og søn, samt to hjælperobotter – en sygeplejerske og en støvsuger. Sønnen er menneske og tror at han kommer fra et sæt forældre som måtte efterlade ham. Men hans ikke biologiske far, Gio, lærer ham at begå sig og de hjælpes ad med alt. En dag finder sønnen en robot der er taget ud af funktion på skrotpladsen. Det lykkedes ham at vække den til live, men det er ikke en almindelig venlig robot, til gengæld er det en af de robotter som har været med til at udrydde menneskeracen. Men Gio og sønnen, Victor, får lært robotten at den kan bestemme selv. Og nu hvor de er to der maskiner som har fået et hjerte (Gio og robotten), så udvikler der sig et familiært bånd. Victor og robotten, Hap, får sågar følelser for hinanden, men det kan en robot jo slet ikke, så hvordan skal det fungere? En dag bliver deres hjem i skoven ransaget og brændt ned af den øvre myndighed. Og Gio bliver taget med, men ikke før han selv har revet sit hjerte ud. Nu må Victor, Hap og de to hjælperobotter ud på en farefuld færd for at prøve at få far Gio tlibage. Men er det hele ikke tabt på forhånd, når Gio ikke længere er andet end blot en restaureret maskine uden hukommelse? Og kan de overhovedet komme helskindet ud og ind, for de kender jo ikke byen og Victor er i fare, da mennesket stadig skal udryddes i følge den øverste myndighed.
En roman som virker som et moderne eventyr med lidt scifi ind over. Den er sjov, spændende, hyggelig og mere til. Men den er også skræmmende i forhold til at man får lov at forstå hvad rigtig ensomhed er. Så man kan også lære lidt af bogen. Men en god historie og et fangende plot, som virker velkendt og samtidig helt nyt.
Anmeldereksemplar.