0 kommentarer

Banedanmark af Peder Frederik Jensen

af d. 11. august 2014
Info
 
Sideantal

137

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3165-9

 

“Banedanmark” er sådan en bog jeg faktisk gerne læser. Små overskuelige stykker fortælling om ret almindelige eksistenser, hovedsageligt mænd, og deres tanker om (ex)konen, bilen, båden eller et godt stykke reb. Peder Frederik Jensen skriver i korte sætninger i en mandeverden, hvor både får ordnet bunden og garagen nok er det sted hovedpersonerne føler sig mest hjemme.
De af novellerne der gør indtryk, er der hvor det underspillede ramler sammen med en historie som man kan se er meget større end det der bliver sagt. I “Solen har travlt” går en gammel mand rundt i huset. Konen er død, hunden kommer ikke når han kalder og hans liv består af en masse små ritualer, fordi han ikke længere kan huske noget, med mindre det er sket for længe siden:

“Han tænder en Prince, går ud i køkkenet og åbner en skabslåge. Lukker den igen. Han finder en kasserolle. Tænder for gassen. Spiser stående. Sætter sig så ved køkkenbordet og lader fingrene feje lidt krummer sammen. Han aner ikke, hvornår de er fra. Han kan ikke huske, at han har spist brød. Han kan i det hele taget ikke huske så meget. Kun fra dengang. Korttidshukommelsen er væk, sagde han til hende, og de begyndte at skrive alt ned på sedler. Med det kom ritualerne. Lighteren i emaljekoppen. Fjernbetjeningen på ugebladet på dugen. Så fik hun kræft og døde.”

At novellerne er så korte, kontante og skrællet for unødigt pjank afspejler ret fint en bestemt fåmælt mandetype. Der er ikke en finger at sætte på sproget, men jeg ender med en nå-ja følelse. Nå ja, så har jeg fået lov at komme med ud i værkstedet som fluen på væggen, men særligt spændende var det ikke.

Måske kan mænd, der opholder sig en del i værksteder og generelt ikke er så meget til snak, relatere til historierne på en helt anden måde.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter