0 kommentarer

Artemis Fowl – den tabte koloni af Eoin Colfer

af d. 4. juli 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

368

Udgivet

2006

ISBN

978-87-11-22688-9

Originaltitel

Artemis Fowl and the lost colony

Udgave

1.udgave

 

I denne femte bog er Artemis kommet på sporet af noget nyt – dæmoner. I de forkerte hænder, kan opdagelsen og fangsten af en dæmon være en fatalitet af dimensioner – bogstavelig talt – for feverdenen.

Desværre for Artemis og for feerne, er dette præcis, hvad der sker. Pigen Minerva Paradizo har nemlig udarbejdet en genial plan, på højde med Artemis’, og hun fanger en dæmon for næsen af både ham og NIS. Men kan det virkelig passe, at der findes en, som er endnu klogere end Artemis, og vil hun være i stand til at være ham overlegen, når det kommer til skumle planer?

I samarbejde med Artemis, Butler og kaptajn Holly og dværgen Smulder Muldwerfer må Sektion Otte, en separat femyndighed, gå ind i denne kamp, og genvinde dæmonen fra Paradizos varetægt. Det bliver dog ikke let, for samtidig med at Minervas intelligens i den grad matcher Artemis’, blander både dæmonen Abbott og lejemorderen Billy Kong sig i det hele, med deres egne, durkdrevne dagsordener. Det ser ud til, at Artemis denne gang må udtænke nogle særdeles snedige planer for at overvinde disse modstandere – men gaber han denne gang over for meget?

“Artemis Fowl – den tabte koloni” er en utrolig velskrevet, handlingsmættet og dramatisk bog, som viser helt nye sider af bl.a. Artemis – nogle som er højst usædvanlige for den ellers køligt afmålte og beregnende, irske teenager:

“Artemis gned sine tindinger. “Det er den forbandede pubertet, Butler. Hver gang jeg ser en lækker pige, spilder jeg en masse værdifuld tid på at tænke på hende. Den pige ovre på restauranten, for eksempel. Jeg har skævet til hende mindst en halv snes gange de sidste fem minutter.””

Det er næsten som om Artemis endelig viser lidt menneskelighed, lidt interesse for piger? 🙂

Samtidig får vi en udførlig indførelse i dæmonernes og feernes fælles historie. Bogen er virkelig god og indeholder alt, hvad en fantasylæser kunne ønske sig: troldkarle, småalfer, dæmoner, lejemordere, fare og spænding.

Femte bind i serien om Artemis Fowl.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter