146
1994
87-89614-96-8
interviewet af Anders T. Jensen, Karsten J. Jørgensen, Benni B. Nielsen ; med bidrag fra: Rune T. Kidde ... et al.
En varm, venlig og kærlig interviewbog, hvor Kidde fortæller om sig selv til bestyrelsesmedlemmerne af Nakskov AnarKiddeistisk Forening, der engang var en velment og oprigtig fanklub centreret om Kidde. Og dermed er bogen ret beset hverken skrevet eller redigeret af Kidde, selvom det udelukkende er hans fortællestemme der høres. Det ligefremme intervies efterfølges af et dyk ned i guldkorn og ‘fraklip’ fra Kiddes skrivebordsskuffe, hvoraf enkelte ting efterfølgende er udgivet i andre samlinger. Bogen rundes af med en fyldig men ej komplet bibliografi anno 1994. Det er ganske umuligt at opstille en komplet Kidde bibliografi, da han har ydet bidrag til alle mulige antologier, serieblade af såvel officiel som uofficiel (læse undergrunds) tilsnit.
Stemningen i interviewsne såvel som tonen i det udvalgte materiale emmer af Kidde. Hans varme, og hans umiddelbare bramfrihed der dog altid har en fin og skrøbelig kerne er selve sjælen i hans gigantiske produktion. Interviewene er derfor en sjæleligt opløftende oplevelse. Manden har taget livets store danse og kommet mærket og stærkere ud af dem. Han berører kort tabet af sit syn, der skulle vise sig af være en befrielse, for det frigjorde ham fra tegneseriens spændetrøje. Nu kunne han afsøge alle mulige andre kreative kanaler: radio, tv, romaner, manuskripter til teater, og ind imellem endda det at tegne selvom han var blind.
Ærlige Rune T. Kidde fungerer som en ganske fin nekrolog, på trods af at den er udgivet næsten 30 år før Kidde alt for tidlige død.