1984 af George Orwell

Gyldendal har genudgivet George Orwell’s roman “1984” fra 1949. Bogen indledes med et interessant forord af Per Stig Møller, der giver et indblik i Orwell’s liv og forfatterskab.

At bogen genudgives netop i en tid hvor Statens Museum for Kunst giver gamle kunstværker nye politisk korrekte titler, gør den særdeles relevant. Hovedpersonen i “1984”, Winston Smith, arbejder i Ministeriet for Sandhed. Her omskriver han historien, så den til enhver tid fremstiller den virkelighed, som Store Broder beslutter er den eneste sande. I Orwell’s fremtidsvision består verden af tre supermagter, og historien foregår i London i supermagten Oceanien. Her overvåges borgerne konstant via teleskærme og skjulte mikrofoner. Tankepolitiet arresterer og henretter enhver, der ikke tænker, som man skal.
Winston møder Julia, og sød – men forbudt – musik opstår. De mødes i al hemmelighed, bliver involveret i modstandsbevægelsen, og alt tegner for så vidt lovende for parret og for verden. Men i Oceanien er alt ikke, hvad det giver sig ud for, og hvis man er ude efter en letlæst bog med en lykkelig slutning, skal man nok ikke læse “1984”.

Selv om bogen blev skrevet for mere end 60 år siden, har den altid været aktuel. I dag mere end nogensinde. Masseovervågning er en realitet, omskrivning af historien har vi set de første spæde skridt til. Religions- og ytringsfriheden er mere under pres, end den har været i flere hundrede år. Vi kan ikke vide, hvor det ender, eller om det ender. Men Orwell’s bud på en mulig fremtid er skræmmende. Måske netop fordi den ikke længere er en utopi.

For mange år siden læste jeg “Kammerat Napoleon” af Orwell, og var fuldstændig blæst bagover af benovelse. “1984” har jeg ikke læst tidligere, men benovelsen er ikke mindre. Historien skrider langsomt frem over siderne, dejligt befriet for action og bloddryppende detaljer. Her er det budskabet, der er i centrum – ikke indpakningen. Om det er stor litteratur, er jeg i tvivl om, men at det er en stor, vigtig og uhyggeligt aktuel fortælling, tvivler jeg til gengæld ikke på. Selv om bogen har mange år på bagen, og sproget derfor er lidt tungere end vi er vant til i nutidig litteratur, er det samtidig bogens styrke. Det giver ordene en egen vægt og troværdighed, som nogle gange savnes i nyere litteratur.

Lån bogen på Bibliotek.dk