215
2006
87-02-05155-9, 978-87-02-05155-1
Denne bog er baseret på den virkelige historie om Dronning Sophie af Danmark, hustru til Frederik II og senere mor til blandt andet Christian IV.
I “Sophie. Dronning af Danmark” begynder Sophie af Mecklenburg som 14-årig at skrive dagbog i år 1571. Hun lever et fredfuldt liv i smukke omgivelser på forældrenes slot i Mecklenburg. På trods af dette er Sophie dog udmærket klar over, at hun ikke kan blive der for evigt, for selvom hun er sine forældres eneste barn, er det ikke muligt at overtage tronen, da hun er af hunkøn.
Sophie har det dog helt fint med det faktum, at det først og fremmest er op til forældrene at bestemme, hvem hun skal giftes med. Ikke desto mindre får hun sig alligevel et chok, da hun tilfældigt overhører en samtale mellem forældrene, hvor det kommer til udtryk, at de tror, at Sophies fætter – den meget ældre kong Frederik II af Danmark – måske er interesseret i at giftes med hende..
“Sophie, Dronning af Danmark” er en rigtig sød fortælling. Som læser underholdes man, mens man samtidig får sig et lille indblik i tiden.
Efter endt læsning var min umiddelbare tanke dog, at det er hensigtsmæssigt, at bogen ikke er kategoriseret som børnebog på trods af dens lettilgængelige indhold, idet vi jo blandt andet hører om et arrangeret ægteskab, samt at Sophie vælger at stikke en fjer i halsen, når hun har fået for meget at spise.
Dog bliver disse ting alligevel overskygget af alt det positive, der præger bogen.