Det går fint af Johanna Swanberg

Svenskerne kan noget med at hive nogle hverdagstyper, som vi alle sammen kender, frem i lyset og give dem noget kærlighed. Tag for eksempel Frederik Backmans Ove (fra bogen”En mand, der hedder Ove”), en karakter vi alle kender. Det er så dejligt at følge hans rejse fra at være en sur gammel mand, til at komme ind bag facaden og få gjort ham elskelig.

Ligesådan er det med Sandrine i Johanna Swanbergs roman ”Det går fint”.

Her møder vi Sandrine, der er ansat i hjemmeplejen og som har lært sig tricket med at sætte en blyant på tværs i munden, så hun illuderer et smil  – for hjernen kan ikke kende forskel på et rigtigt smil og et falsk smil, den reagerer positivt på smil.

Sandrine er glad for sit arbejde med mennesker, og hun er god til det. Knap så god er hun til at sætte grænser, og udadtil er hun den altid imødekommende mor, ven og kollega, der siger ”Det går fint”, hver gang nogen spørger til hendes velbefindende. Hun nurser datteren, siger ja til alle de vagter, som chefen giver hende, springer til, når nogen er syge, bruger sine fritimer på at få alt til at hænge sammen.

I første halvdel af bogen følger vi den søde og imødekommende Sandrine, kollegaen, der sørger for at hverdagen hænger sammen for os alle sammen, hende der altid siger ja – og som agerer dørmåtte for sine omgivelser.

Vi følger Sandrines mission med at få ryddet op i Lars Olofs lejlighed, der er groet til i skidt og affaldsposer. Lars Olof er ikke særlig samarbejdsvillig, sur og gnaven og tænder ikke på Sandrines gode humør og hjælpsomhed.

Alt synes at gå op i en spids for Sandrine, teenagedatteren flytter hjem til sin far, hun får som den eneste på jobbet ikke lønforhøjelse og hendes ældre veninde, der har lagt øre til alle genvorlighederne, dør – og så farer der en djævel i Sandrine,

Hun svarer Lars Olof igen, hun gider ikke tage kollegernes vagter, hun gider ikke være den, der får vagtskemaet til at hænge sammen og hun gider ikke ligge under for eksmandens nye kone og hendes glansbilleder.

Det er en skøn og hyggelig roman, der egner sig godt til nogle uforpigtende timer, men som også får en til at tænke på, at vi ikke skal finde os i alt – vi må godt kræve respekt af vores omgivelser, så vi kan se os selv smilende i spejlet uden at skulle stikke en blyant i munden.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket