139
2026
978-87-400-6784-2
1. udgave, 1. oplag
Hvad er nu det for noget? Hvorfor er der pludselig ikke noget vand? Hvordan skal de redde fiskene og få skibene til at sejle igen? Møffe bliver vækket og må i gang med at finde ud af hvad pokker der er sket. Fiskene får de i første omgang placeret i nogle gryder med de få sjatter vand de kan finde. Og så holder alle dyrene ellers møde, for de er nødt til at finde ud af hvad der er sket. Møffe og to gode venner tager med da nogen jo må prøve at gå videre ned af kanalen, for at se hvad der er sket. Det viser sig at det er bævere som har bygget en stor dæmning og de vil ikke af med vandet igen. For de mener at det er deres, da de skal bruge det. Men sådan kan man da ikke gøre? Man kan da ikke bare tage alt vandet i en kanal – eller kan man?
Det er en underholdende historie og der skal bruges fantasi for at forestille sig det hele. Dog er man godt hjulpet på vej af de enkle men meget udtryksfulde illustrationer.
Normalt kender vi forfatteren som krimiforfatter, men nu har han kastet sig over børnebogsgenren og det rammer altså plet. For man er underholdt, man lærer noget og man får en historie som er svær at ligge fra sig når man først er begyndt. Og så er det endda kun første bind om Møffe, så det bliver spændende at følge og se hvilke eventyr der ellers venter ham og vennerne.
En spændende børnebog som også sagtens kan læses af større børn og unge. Og som voksen er man også godt underholdt undervejs. En god historie alt i alt, og hverken for lidt eller for meget. Og illustrationerne er virkelig hyggelige.
Anmeldereksemplar.

