Jeg, Fadi, den stjålne bror, Bind 1 (1986-1994) af Riad Sattouf
136
2026
978-87-7588-038-6
Ovenpå succesen med Riad Sattoufs biografiske tegneserieværk Fremtidens Araber, har brødrene Riad og Fadi, haft samtaler, der nu udmundes Fadis fortælling. Dette første bind af tre, starter med en lykkelig barndom i franske Bretagne, hvor Fadi vokser op sammen de de to ældre brødre Riad, Yahya, samt deres franske mor og morens forældre.
Fortællingen starter lidt trægt, indtil faren Pludselig en dag står faren i entréen, mor peger vredt på ham mens hun siger ‘Jeg hader den slags overraskelser’. Far indretter sig på ubestemt tid, fast besluttet på at overbevise familien om at komme med ham til Syrien. Imidlertid er stemningen ikke for en fremtid i mellemøsten, Fadi taler udelukkende fransk, og ægteskabet for længst passé. Far indretter sig på sofaen og taler mindre og mindre om Syrien. Indtil han en dag tager Fadi med på bustur, i stedet for at følge ham i skole. Busturen ender i lufthavnen, og Fadi kommer i tanke om sin mor, – som han har et meget tættere forhold til, end den aparte, let koleriske og fremmedartede far. Men ingen i lufthavnen griber ind for at hjælpe det ulykkelige barn, der til sidst, efter formodentlig et døgns rejse, er så udmattet at han opgiver at græde. Her kan man tale om et barndomstraume.
Starten i Syrien er svær. Han taler ikke sproget, hvilket giver problemer både med børnene i byen, familien og særligt i skolen, hvor læreren knalder ham én over hånden med en tung kæp, fordi han ikke er korrekt påklædt. For en gangs skyld træder far ind og hjælper til: han tager Fadi med til skolen, bevæbnet med et jagtgevær, passer læreren op, og taler arabisk med ham. Lærerens ansigt nærmest smelter af nervøsitet, og fra den dag er Fadi fredet.
Farens kontante væremåde fører til andre traumer, han afstraffer ikke Fadi fysisk, men andre børn, i Fadis nærvær. Da en dreng besørger på farens byggegrund, banker faren ham i hvad der må være flere minutter. Drengen må vakle derfra.
En ny kone introduceres i huset i den Syriske landsby Homs. Hun er fra storbyen, og indser hurtigt at den gloriøse fremtid faren har stillet hende i udsigt, er et fata morgana. Det ægteskab er også ulykkeligt, præget af vold, og alt foregår foran Fadi.
En dag kommer Fadi ud for en tragisk og næsten fatal ulykke, da han påkøres af en traktor En hospitalsindlæggelse får ham på fode igen, og man aner at hændelsen får stor betydning, for faren beskylder sin ny kone for at være skyld i ulykken. Hvad der senere sker, må vi vente med at læse i bind 2.
