504
2011
9788702460117
Shatter me incl. Destroy me
Oversat af Amalie Harder Hesel
1. Udgave
10 år er gået siden Genoprettelsen overtog styringen af verden, med påskud om at redde den hendøende civilisation. Skyerne var ikke længere hvide, solen gav ikke længere den rette mængde lys, og træerne forsvandt. Folk sulter, krige raser, alt er dødt og afbrændt. Prisen på fødevarer er så høj, at ingen har råd til at leve.
Det er 3 år siden den skæbnesvangre dag, hvor den 14-årige Juliette blev fjernet fra sine forældre, da hun havde slået et menneske ihjel. Som et monster der skulle spærres inde. De anbragte hende på sikrede ungdomsinstitutioner, eksperimenterede ved at give hende forskellige, farlige lægemidler og gav hende elektrochok. Som 16-årig blev hun spærret inde på anstalten, hvor hun også opholder sig, da bogen tager sin begyndelse.
En dag træder en dreng ind i hendes celle. Hun er fyldt med mistro for ham, da hun ikke kender andre mennesker for at ville hende noget godt. Men Adam er anderledes, han virker oprigtig interesseret i at snakke med hende og lære hende at kende. Hvem er han? Noget i hans blå øjne virker genkendeligt og langsomt begynder nogle minder om en ven, langsomt at vende tilbage til hendes formørkede sind.
Juliette har ofte tænkt på, hvorfor de ikke har slået hende ihjel, men det viser sig at det er der en særlig grund til. Hun er tiltænkt en særlig rolle i den igangværende krig, hvad enten hun vil det eller ej.
Adam fortæller Juliette at Genoprettelsen vil ødelægge alt, for derefter at bygge noget nyt op. Alt der kan være skyld i de problemer der nu belaster jorden og alle levende væsener på den. De vil ødelægge alle sprog og vil skabe et nyt universelt sprog.
Den suverænt bedste bog jeg har læst i meget lang tid, og i top 3 af de bedste jeg har læst nogensinde.
Tænker den vil hitte hos alle der elsker Hunger Games, for der er ligheder med den måde de deler samfundet op, undertrykker, sulter og udøver magttyranni af værste skuffe.
Havde armene over hovedet da jeg havde læst romanen, men manglede sidste del af bogen, som er novellen Destroy me. Havde egentlig ikke ikke så store forventninger til denne, men elskede jeg ikke historien på det tidspunkt, kom jeg i hvert fald til det. Glæd jer.
“[…] der sker ting, når folk rører mig. Mærkelige ting. Dårlige ting. Døde ting. Jeg kan ikke huske varmen fra nogen form for omfavnelse. Mine arme lider under isolationens isnende kulde. Min egen mor kunne ikke engang holde mig i sin favn. Min far kunne ikke varme mine kolde fingre. Jeg lever i en verden af ingenting.” Side 21
Virkelig smukt omslag og bogens kanter er dekoreret med nøgne træer og en himmelblå farve.
Shatter me er første del af serien, som udkom første gang i 2011. Den solgte ikke mindre end 15 millioner eksemplarer på 35 sprog. Serien er Tahereh Mafis debutserie. Serien tæller 6 bind og 6 noveller.
Anmelderbog

