0 kommentarer

Sort Ø af Pernille Boelskov

af d. 30. juni 2026
Info
 
Sideantal

444

Udgivet

2026

ISBN

9788794154161

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

En tidligere PET medarbejder Lotte, der er noget forvirret og med mistanke om demens, bliver indlagt til udredning. Da PET bekymrer sig om rigets sikkerhed, hvis Lotte begynder at tale om sin fortid, bliver pensioneret PET agent Ulla Storm kaldt til øen for at passe på Lotte og samtidig sikrer at fortiden forbliver fortid. Der sker dog det at Lotte bliver vidne til et biluheld som hun hævder, er en forbrydelse. Den unge betjent Xenia Salthammer fra Bornholms Politi bliver sat til at se på sagen som betragtes som en eneulykke. Men Ulla er ikke i tvivl om at Lotte så noget der ikke var som det skulle være, og hun starter sin egen noget uortodokse undersøgelse. Det lykkedes hende at overbevise Xenia om at hun har ret, og den unge betjent må nødtvunget acceptere hendes indblanding. Sideløbende forsørger de at få løst sagen, men det er ikke uden benspænd.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg holder meget af Pernille Boelskovs bøger. Jeg har haft fornøjelsen at følge hende gennem hele Agnethe Bohn serien, over Lytteposten og frem til dette første bind, af en ny serie “En storm på Bornholm krimi” om makkerparret Ulla Storm og Xenia Salthammer. Kulissen er naturligvis Bornholm, og der er ikke skruet ned for for aktion og spænding. Det er et rigtigt godt plot, og ikke uden tvist der undervejs får læseren til at ændre kurs. Men er ikke i tvivl om at Pernille Boelskov kan sin Bornholm, og i øvrigt har lavet en stor research arbejde forud for bogen. Sproget er levende og det er svært ikke at se hele handlingen for sig som en film, efterhånden som siderne vender sig i bogen. Bogens makkerpar matcher hinanden, og som læser kommer jeg meget tæt på dem, og vil glæde mig til at følge den udvikling de begge er i gang med at gennemgå. Det har været en fornøjelse igen at læse en Pernille Boelskov krimi, og jeg kan dårligt vente på en fortsættelse.

Pernille Boelskov (1980) er Forfatter, journalist og tilflytter til Bornholm i 2014. Hun er vild med karbade & krimier (gerne i kombination), gode historier og sociale medier – og så selvfølgelig med Bornholm. Hun er født på Sydfyn, men forelskede sig i en klippeø – og en bornholmer, og efter otte år på Vesterbro i Kbh, flyttede de “hjem” til Bornholm. Hendes ambition er at skrive krimier, hvis plot er så viklet ind i de bornholmske særpræg, at de ikke kan foregå andre steder end på klippeøen….. og det lykkes til fulde, kan jeg oplyse. Skulle man blive fristet til at læse tidligere udgivelser af Pernille Boelskov er alle hendes bøger anmeldt her på siden, og kan stærkt anbefales.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget forlaget 4. Til venstre, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter