0 kommentarer

Hævnens Paradis af Rachel Hawkins

af d. 18. juni 2022
Info
 
Sideantal

330

Udgivet

2022

ISBN

97888794232401

Originaltitel

Reckless Girls
Oversætter Emilie Harild Gaardboe

Udgave

1udgave 1 oplag

 

Med afrejse fra Maui i Hawaii, sejler Lux og hendes kæreste Nico to kvinder, der har hyret dem og deres båd, ud til den øde ø Meroe, langt væk fra civilisationen med det turkisblå vand, koraler, sandstrand og solnedgang. Et sted hvor de fire kan tilbringe to uger uden forstyrrende elementer, bare dase, bade og nyde at være til. Rent bounty-land og uhyre klichéagtigt… men, dette er ikke sødsuppe, dette er en thriller, en psykologisk en af slagsen.

Da de kommer til øen er de ikke de eneste, et andet par har søgt efter samme fred og idyl. Da den første skuffelse, over ikke at være de eneste, har lagt sig finder de hurtigt sammen med parret fra den anden båd og alle er enige om at få en hyggelig tid sammen. Men paradis har slanger, øen gør noget ved dem, og snart begynder hemmelighederne at myldre frem.

Hævnens Paradis, er noget af en thriller, man bliver draget ind i den og har svært ved at skelne om det luftfugtigheden i øens jungle eller angstens sved der bryder frem. Det er ikke en bog man lægger fra sig, når man først er startet fanger siderne og man bliver ved til vejs ende. Det er en vel skrevet bog, som har sine tvist. Under vejs springer vi frem og tilbage i tiden, men på en meget naturlig måde, der kun er med til at øge spændingen. En velskrevet bog, som ikke lige er til at regne ud. Jeg vil gerne læse meget mere af Rachel Hawkins efter denne oplevelse.

Rachel Hawkins (1979) blev født i Newport News, Virginia , flyttede til Dothan, Alabama i en ung alder, dimitterede fra Houston Academy i 1998 og modtog en grad i engelsk litteratur fra Auburn University i 2002. Hun begyndte at skrive sin første roman, Hex Hall , mens hun arbejder som engelsklærer på Sparkman High School . I dag bor hun med sin familie i Auburn Alabama, har skrevet 15 bøger til både unge og voksne og ernærer sig nu som fuldtidsforfatter.

Bogen er et anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter