275
2017
978 87 93209 39 8
Fugletribunalet - oversat af Jannie Jensen
1. udgave
Allis er tydeligvis en såret kvinde, da hun ankommer til Sigurd Bagges øde beliggende hus i en naturskøn egn af Norge. Hun har fået stillingen som kombineret husholderske og gartner uden at have begreb om hverken husførelse eller havearbejde. Men hvad man ikke ved, kan man vel lære.
Ret hurtigt finder læseren ud af, at Allis er tidligere tv-vært, et kendt ansigt i Norge, med en skandale hængende over hovedet. Ydmyget har hun måttet flygte til denne afkrog for at slippe for omverdenens fordømmende blikke.
Hendes nye arbejdsgiver, Bagge, aner ikke, hvem hun er; ejer ikke et tv. Mut og reserveret anviser han Allis hendes nye pligter – tre daglige måltider, rengøring, tøjvask samt at få styr på den kolossale have. Og nej, det er bestemt ikke meningen, at de skal spise maden sammen; Allis må pænt vente, til Bagge er færdig. Året er 2013!
Med enkle midler skaber Agnes Ravatn en følelse af, at der lurer noget dystert under overfladen hos den ellers morderligt flotte Bagge. Mørke hemmeligheder, som ikke tåler dagens lys; måske. Hvorfor skulle han ellers isolere sig i sit arbejdsværelse dag ud og dag ind uden et venligt ord til Allis, der kæmper en brav kamp for at kreere lækker mad og forvandle den tilgroede grund til noget rart og brugbart?
Gradvis kommer de to ensomme mennesker ind på livet af hinanden; en smule i hvert fald, selv om det ikke bliver helt naturligt. Begge er pænere end gennemsnittet, hun 32, han 44, begge med basale behov. Men han er godt nok mystisk, ham den flotte Bagge.
Som sin landsmand Aksel Selmer er Agnes Ravatn ferm til at inddrage den gudesmukke norske natur som et væsentligt element i selve handlingsgangen. De to forfattere benytter en suggesterende, betydningsladet stil, som får læseren til at ane ugler i mosen; her nærmest bogstavelig talt.
Hvad betyder Bagges mærkelige drøm om fugletribunalet; mennesker maskeret som fugle, som dømmer ham til døden som den nidding, han (måske) er? Ordet nidding stammer for resten fra vores fællesnordiske fortid, som den lille roman også gør os en smule klogere på.
En varm anbefaling af Agnes Ravatns ”Fugletribunalet” herfra. Og hvis dén fænger, så fortsæt endelig med Aksel Selmers ligeledes korte, dybt tilfredsstillende historier.