En mand der hedder Ove af Fredrik Backman

Jeg har efterhånden læst næsten alle af Fredrik Backmans bøger, men den der startede det hele var Ove. Den sure gamle mand i nabolaget, som ingen rigtig vil have noget med at gøre, for han vil heller ikke have noget med dem at gøre. Lige indtil den dag, hvor han får nye naboer, for de kender ikke Ove, men det vil de faktisk gerne.

En mand der hedder Ove overraskede mig med at røre mig så meget som den gjorde. Oves historie er smuk og hjerteskærende på samme tid, og selvom han udadtil er en sur gammel ged, så findes der også en blødere side af ham. Den er bare rigtig godt begravet. Men det første spadestik til at finde den bløde side af Ove igen, det tager hans nye nabo.

Som enhver anden Backman-bog har Ove en historie, som går lige i hjertet. Du ved det bare ikke, før det er for sent, og så kan du ikke give slip på det igen. Oves liv bliver vendt fuldstændig på hovedet, da hans nye naboer bogstaveligt kører ind i hans liv – eller rettere hans postkasse. Det bliver starten på et venskab, som Ove måske ikke ønsker, men som er det han har brug for. Han ved det bare ikke. Foruden sin hustru, ja, så er der mange ting, som Ove ikke er så klog på. Det finder man langsomt ud af idet historien skrider frem. Stille og roligt bliver der åbnet op for, hvorfor Ove virker så sur hele tiden. Pludselig har du mere ondt af ham end så meget andet, og du under ham det kram, som naboen i sidste ende presser ned over ham. For selv et tvungent kram kan vi alle have brug for.

Som altid får du hjertevarme og menneskelighed i en Backman-bog.

Lån bogen på biblioteket