Man Booker
0 kommentarer

Resten af dagen af Kazuo Ishiguro

af d. 7. februar 2006
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

242

Udgivet

1994

ISBN

87-568-0988-3

Originaltitel

The Remains of the day

 

Vi befinder os i England i sommeren 1956. Hovedpersonen er Stevens, en ældre, værdig og formfuldendt butler, der hele sit liv har arbejdet på godset Darlington Hall i Sydengland.

Stevens har af sin chef fået fri en uges tid, og efter nøje overvejelse beslutter Stevens sig til at tage på en af sit livs sjældne ferier. Stevens har fået tilladelse til at låne chefens bil, og tager af sted for at opleve landskabet i Vestengland et par dage.

Mens Stevens kører kommer han til at tænke over sit liv og over de ting han har oplevet på Darlington Hall. Han tænker på dengang ejeren af Darlington Hall blev beskyldt for at sympatisere med Hitler og på de gæster, der har besøgt godset.

Mest af alt tænker Stevens dog på den tidligere kollega, Miss Kenton, som for mange år siden arbejdede på godset. Det siges ikke direkte i bogen, men Stevens er forelsket i Miss Kenton, og det var åbenbart gengældt. Dog giftede Miss Kenton sig med en anden mand og flyttede til Vestengland. Stevens vil under sin ferie få lejlighed til at besøge hende.

Under sin rejse følger vi Stevens´ tanker: han begynder for første gang at stille spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt, at man bruger livet på at tjene andre. Måske har Stevens spildt de bedste år af sit liv? Har han ofret sin egen lykke for at glæde andre?

“Resten af dagen” er en meget rørende bog, der fortæller os, at man ikke skal ofre sig 100 % for andre – man skal leve sit eget liv først og dernæst hjælpe andre. Ishiguro er god til at beskrive forholdene mellem mennesker på en overbevisende måde, og han er god til at indfange stemninger. Sproget er meget levende og medrivende, og begivenheder, steder og personer flyder sammen til en vanvittig god historie, som I andre ikke må snyde Jer selv for at læse. Dette er en perle af en bog!

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter