0 kommentarer

Brooklyn dårskab af Paul Auster

af d. 3. februar 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

333

Udgivet

2005

ISBN

87-91654-15-7

Originaltitel

The Brooklyn follies

Udgave

1.udgave

 

”Brooklyn dårskab” handler om den midaldrende Nathan Glass, der flytter tilbage til Brooklyn, efter at have været blevet skilt og blevet behandlet for lungekræft. Han leder efter et godt sted at dø og bliver anbefalet Brooklyn, hvor han kom til verdenen 59 år tidligere. Men skæbnen vil ham det anderledes og fra han lander i New York sker der på bedste “austerisk” vis, den ene mere skøre og forunderlige begivenhed efter den anden. Og i stedet for at ende livet begynder vores hovedperson livet i Brooklyn.

Det viser sig, at i nabolaget bor også Nathans 30-årige nevø, Tom Wood. Engang en lovende akademiker, i dag ansat i et antikvariat. De to støder tilfældigt ind i hinanden og i løbet af kort tid har de skabt et nært venskab, der skal bringe dem vidt omkring. Pludselig får de følgeskab af den tavse 9-årige Lucy, datter af Toms vildfarende lillesøster, og deres liv tager endnu en drejning.

”Brooklyn dårskab” er en sjov, varm og på sin vis lykkelig bog. Jeg blev glad af at læse den. Det er tydeligt at læse mellem linierne, at Nathan og Toms Brooklyn bestemt også er Paul Austers Brooklyn. Det er beskrevet så levende og indgående, at man til tider føler man selv er til stede. Paul Austers interesse for skæbnens indflydelse på livets små og store begivenheder, skinner tydeligt igennem og man ved alt er ved det gamle, næsten da. ”Brooklyn dårskab” kan varmt anbefales. Man er nysgerrig efter, at finde ud af hvad der sker på næste side, og det gør bestemt ikke historien ringere, at man samtidig bliver i særdeles godt humør af at læse den.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter