718
2024
978-87-27-08228-8
Vrakeren (oversat fra norsk af Charlotte Jørgensen)
1. udgave, 1. oplag
Den norske forfatter Lars Saabye Christensen har et langt og anmelderrost forfatterskab bag sig og han har desuden modtaget Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Halvbroderen”. Det er med andre ord en veletableret forfatter, der sidste år udgav mammutværket ”Vrageren” på ikke mindre end 718 sider.
Bogens hovedperson er Jørgen Ribe, der vokser op i den vestlige del af Oslo. Moderen er hjemmegående og hans far arbejder som mellemleder. Det kunne have været en helt almindelig fortælling om en dreng, der er som alle andre – men alt forandres alligevel da den jævnaldrende dreng Carl flytter ind i samme opgang som Jørgen Ribe og hans familie. De to drenge bliver venner, hvilket passer Jørgen fint, for han føler sig meget alene og han føler sig nok også lidt ignoreret eller fremmedgjort for sine forældre. Han hilser venskabet med Carl velkommen selvom Carl er meget mere selvsikker og udadvendt end Jørgen er.
Jørgen er en noget usikker dreng, hvilket ender med at få alvorlige konsekvenser eftersom en mere dominerende og selvsikker dreng som Carl udnytter sin nye vens store behov for, at have en ven for næsten enhver pris.
Med en bog på over 700 sider er det nærmest umuligt at give et fyldestgørende referat af denne bog.
Bogen er fortællingen om venskabets pris og hvor man må stille sig selv spørgsmålet: når noget sker, hvor meget skyldes så, at det er tilfældigt og hvor meget handler det om, at den ene part i venskabet bærer en stor del af skylden for, at tingene gik som de gjorde? Når man skuer tilbage – hvordan forsoner man sig så med de konsekvenser, som ens valg fik? (eller de valg man lige præcis ikke tog).
På trods af, at Lars Saabye Christensen har skrevet mange fremragende bøger er denne bog efter min mening den bedste som forfatteren har skrevet.
Det er virkelig en indtagende og solidt gennemarbejdet bog, som Lars Saabye Christensen har bedrevet og jeg tror faktisk, at denne bog vil være på min top 3-liste over årets bedste bøger når vi engang rammer december måned.
Jeg tror ikke, at jeg kan anbefale bogen varmt nok – så jeg vil blot nøjes med at sige, at dette er en bog, der skal læses – og også genlæses.
Vrager (substantiv): a) person, især tjenestemand i vragervæsenet, hvis erhverv er at vrage visse næringsmidler f.eks. klipfiskvrager, sildevrager. b) person som vrager, forsmår
Anmelderbog

