0 kommentarer

Vinterdronningen af Boris Akunin

af d. 4. juni 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

248

Udgivet

2004

ISBN

87-00-75026-3

Originaltitel

Azazel

 

Mystiske mord i Moskva.

‘Vinterdronningen’ af Boris Akunin er en lyn-læst russisk knaldroman, som foregår i et Rusland anno 1876 præget af opbrud, nye ideer, og radikale bevægelser. Politiagenten Erast Petrovitj Fandorin opklarer sagen i bedste Sherlock Holmes-stil

Foruden teknologiske påhit, som fx. ‘Bells apparat’, bringer tiderne også såkaldt rationelle undersøgelsesmetoder med sig, og det er med den nye tids vind i ryggen, at den fattige og forældreløse grønskolling, Fandorin, overvinder det stive og aristokratiske rang-hieraki. I kraft af sine deduktive og logiske evner får han hurtigt en central rolle i opklaringen af en række mystiske selvmord.

Dermed introduceres læseren for et Rusland i forandring, og den historiske stemning forstærkes yderligere af talrige tunge-knækkende russiske navne. Handlingen udspiller sig i den russiske overklasses dekadente verden, hvor hemmelige loger, dueller til døden, og champagne og hasardspil med ustyrligt høje indsatser er standard.

De mystiske selvmord, som rammer en række af Moskvas rigmandssønner, viser sig at have forbindelse til en forførerisk, smuk og farlig kvinde i overklassens midte. Hun er krumtappen i en hemmelig organisations plan om at bringe den gamle, korrupte verden til ophør, og bringe fremskridtet til menneskeheden.

Forræderi og uheld bringer Fandorin døden nær adskillige gange, men mysteriet løses. Ret beset er plottet lidt tyndt, men farverigt og dramatisk er det, og holdes stilen er der lagt i kakkelovnen til mange fornøjelige historier om politiagenten Fandorin – som trods den kulørte karakter ikke er helt uden samfundskritisk bid.

En charmerende og lokkende appetitvækker til seriens påtænkte 12 bind.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter