Vejen af Cormac McCarthy

Utrolig. Utrolig skræmmende. Utrolig fængslende. ”Vejen” er en historie om en far og søn der forsøger at overleve i et post-apokalyptisk USA, hvor de håber at finde gode mennesker, ligesindede, ude ved kysten. En indkøbsvogn, gammelt dåsemad og hvad der ellers gemmer sig i afbrændte huse og glemte kældre, er hvad de overlever på. Undervejs oplever de skræmmende spor efter de “onde” mennesker, som sult og trøstesløshed nærmest har gjort til mareridtsagtige dyr. Temaerne er mange: far-søn forholdet, overlevelse vs. menneskelig integritet, konsekvenserne ved at miste og ikke mindst håb og opretholdelsen af dette.
Jeg læste “Vejen” over nogle dage og dette er en bog der summer i dit hoved konstant. Den er utrolig skræmmende i beskrivelsen af det, som må betegnes som det værste mareridt der kunne overgå vores dejlige planet. Den er dyb, dyster og jeg må indrømme at jeg havde en kæmpe klump i halsen da jeg læste de sidste sider. Det har jeg ikke oplevet i en bog siden jeg læste ”Brødrene Løvehjerte” som barn (o:
Timerne efter jeg var færdig, måtte jeg gå ud i haven, ryste lidt på hovedet og presse andre tanker ind i mit sind. Den sad fast som sjældent oplevet.

Jeg vil anbefale bogen, men jeg er sikker på at det er en individuel vurdering om bogen “virker” eller “ikke virker” for den enkelte. McCarthy virkede på mig.

Lån bogen på Bibliotek.dk