238
2026
978-87-02-45380-5
Botanik des Wahnsinns
Oversat til dansk af Nanna Lund
1. udgave, 1. oplag
Vanvid. Det er jo noget vi alle har hørt om, kender til, har erfaring med, eller opfatter på en eller anden måde. Og denne bog handler om en person, der har en familie, som gentagne gange kommer i nærheden af vanviddets rand. Psykologiske lidelser med mere. Om det er forfatterens egen historie, er jeg som læser lidt i tvivl om, og desværre blev læseoplevelsen ødelagt lidt af at oversættelsen halter i korrekturen. Men hvis man kan se bort fra det, så er historien forholdsvis enkel. Handler om en der lever sit liv efter bedste evne. Om personens nabo, som får hovedpersonen til at tænke over livet på en anden måde. Og så en refleksion over, hvad man får med sig nedarvet gennem generationer.
Det er en historie som henviser til mange andre bøger/forfattere/psykologer og så videre, så hvis man er helt ny indenfor dette emne, så vil det nok være lidt svært at følge med i. Men Freud og Jung har mange af os nok hørt om, og herigennem bliver der blot det mere at holde styr på, hvis man skal forsøge at forstå historien. For egentlig følger man bare en der er bange for selv at komme til at lide af psykisk sygdom, som vælger at uddanne sig og få job inden for det felt netop for at blive klogere på det. Og så om at livet udenfor det arbejdsmæssige bare er lidt svært at forstå.
En bog som det personligt tog mig alt for lang tid at komme igennem, men det tunge sprog, de mange henvisninger og så det at jeg ikke rigtig er blevet klogere på om det er forfatteren bogen egentlig handler om, generede min læsning undervejs. Er man derimod meget interesseret i alt der omhandler psykologien og psykiatriens verden, så kan man måske godt finde noget brugbart i denne roman.
Anmeldereksemplar.

