Valdemarsdag af Kim Leine
221
2008
978-87-02-07998-2
2.
Vi befinder os i Larsbjørnsstræde 24, onsdag d. 15 juni 1938. Valdemarsdag.
Vores hovedperson Erik Rasmussen er lige stået op efter en lang nat. Han ser ud af vinduet tværs over gaden, hvor han ved der bor en yngre kvinde med et stift ben og forlorne tænder. Han vil gerne i seng med hende, men hun hører til i den forkerte gade. Han går aldrig i seng med pigerne fra Pisserenden, kun dem fra Nyhavn. De er lidt renere både udvendig og indvendig.
Erik venter på en person ved navn Weiche. Weiche skulle komme omkring kl. syv. Han vil prøve at finde en ordning med Erik, efter at han er flyttet sammen med Eriks kone og barn. Erik har fundet en ordning. Han har lavet en knippel af et blylod fra et standerur.
Weiche kommer som planlagt, og Erik slår ham ihjel med slagvåbnet. Det bliver noget blodigt, inden Weiche er helt død.
Herefter forlader Erik lejligheden. Han har egentlig tænkt sig at melde sig på politistationen, men da han kommer forbi en sporvogn, beslutter han sig for at køre en lille tur, inden han melder sig. Vi følger Erik på denne tur samtidig med, at vi hører lidt om hans forhistorie.
Bogen er delt op i afsnit, og hvert andet afsnit er som skrevet af en offentlig myndighed. Typisk rapporter fra politibetjente, eller en skilsmissebegæring til Overøvrigheden, rapporter fra Rigshospitalet osv. alt sammen sat med skrivemaskine typer.
Det er igennem alle disse rapporter, man kan følge politiets jagt på morderen. En jagt som kun opleves som en jagt fra politiets side. Erik Rasmussen nyder den smukke dag.
Det er en speciel fortælling, men meget fascinerende. Jeg kan kun anbefale den.
