Uforudsete hændelser af Hanne Richardt Beck
400
2016
978-87-02-19104-2
1. udgave, 1. oplag
For 13 år siden var Tine, Susan og Astrid på en fælles ferie på Mallorca. De tre kvinder kendte kun hinanden perifert, to var kollegaer, to var naboer.
I nabohuset boede Felipe og hans 6-årige dreng, Luis. En aften forsvandt drengen – og han dukkede ikke op igen. Nu er hans lig blevet fundet. Pilar, den spanske efterforsker, tager til København for at afhøre de 3 kvinder. De har ikke haft noget med hinanden at gøre siden dengang, men mødes nu igen i forbindelse med efterforskningen.
Det vigtigste i bogen er ikke opklaringen af hvad der skete med Luis – men derimod skildringen af de 3 kvinder, eller måske skulle man sige de 4 kvinder, hvor Pilar er den fjerde. Pilar, der hager sig fast i en sag, mens hun overspiser – tænker kun på sagen og på mad!
Astrid overvejede allerede for 13 år siden at forlade Jesper, nu har hun endelig gjort alvor af tanken. Hun har forelsket sig i Sigvart, og er flyttet ind til ham i hans lejlighed i København. Midt i glæden gnaver en lille orm af dårlig samvittighed, skyldfølelse både i forhold til eksmanden, men især de to piger, specielt datteren Klara, der har vendt hende ryggen.
Susan har haft eget firma – og arbejdet i mange timer – mens hun var alene med sønnen Sebastian. Nu er firmaet krakket, Sebastian er rejst til Australien, Susan bor hos sin gamle mor og arbejder i Brugsen. Også i Susan nager skyldfølelsen over for sønnen – har hun været en dårlig mor, brugt for lidt tid sammen med ham, hader han hende?
”Hvis nogen tidligere havde fortalt Susan, at hun som midaldrende skulle bo med sin mor i et parcelhus i Højby, tilbringe en lørdag aften alene, fuld af mojitos og bange for at tisse bukserne, ville hun være død af grin. Hun ville have foretrukket at være død. Ingen unge mennesker kan forestille sig at blive Taber-Susan.”
Tine, godt 10 år yngre end de to andre, arbejder som terapeut, men har sine egne dæmoner at kæmpe med. Hun arbejder stadig med at få bearbejdet barndommens traumer i forhold til faren.
Indskudt i bogens handling er korte, småfilosofiske kapitler, som har en relevans for handlingen – f.eks. om kultur og midaldrende kvinder. Disse afsnit er mere ”akademiske” i såvel sprog som indhold, og bryder den lette og hverdagsagtige tone, bogen i øvrigt er skrevet i. Et eksempel (som ganske godt beskriver såvel Astrid som Susan): ”Kvinder i halvtredserne har et liv som de har øvelse i og ønsker til, men det kræver sin hverdagsheltinde at trodse usynlighedsfornemmelsen, eksistensens skrøbelighed og den modstand som livet altid byder på.”
Selve krimidelen fuser lidt ud i sandet – Pilars efterforskning virker lidt tilfældig og man tror ikke helt på, at de nye afhøringer vil føre nogen vegne, selv om hun bider sig fast i sagen som en terrier. Men det er sådan set ikke så vigtigt. Den egentlige historie er fortællingen om de nu midaldrende kvinder og den udvikling, der er sket med dem i de år der er gået, hvad der påvirker dem, hvilke drømme de har haft og hvordan det er lykkedes – eller ikke lykkedes – at indfri dem. Tiden er bare gået, toget er kørt, når man medio 50 – man kan fortryde så meget, men ikke gøre tingene om. Børnene er store, muligheden for karriereskift er begrænset, man føler sig lidt mindre værd i et samfund, der er fikseret på ungdom. Det er fint skildret, og jeg tror mange kvindelige læsere vil nikke genkendende til meget af det, der sker for bogens kvinder.
Går du derimod efter en traditionel krimi, skal du nok ikke vælge denne bog.
