Ud i hampen af Poul Bruun

Det er noget mærkeligt sort og lettere deprimerende man kommer i kontakt med her. Det er små enkeltfortællinger i prosa/digt form. Det er alligevel sammenhængende og egentlig er det hele vel mere kunst end noget andet. Men de små tekster handler om død, selvmord, jøder, omskæring, mangel på kærlighed og meget andet. Det er mange ting blandet sammen i en smøre og noget er mere logisk end andet. Man kan samtidig scanne en qr-kode og høre Thomas Mørk læse op, enten det hele ud i et, eller hver enkelt fortælling som ikke er mere end én side.

Mærkeligt nok er der noget beroligende over at læse bogen og kigge på illustrationerne samtidig. Hvor abstrakt det hele så end må være, men måske er det blot fordi stemningen for det absurde og lettere malplacerede er lagt med det samme. Og man sidder som læser og tænker at måske er det alligevel helt i orden at det ikke giver mening og er logisk. Det virker mere som en forfatter der er i gang med et rant, men som ikke helt ved hvad det skal handle om. Og samtidig er man ikke i tvivl om at det både kan tolkes som trist og uforståeligt men også med en sort humoristisk vinkel. Det er et værk som for nogen nok vil virke dybt provokerende og det er faktisk lidt fascinerende, for selv om der er nogen udtryk og en stil som ikke er typisk, så er der noget genkedeligt over det at udtrykke sig på en måde, som kan virke “hård” overfor andre, der gør det hele lidt mere spiseligt. Men et værk som vil kunne sætte nogen sind i kog er jeg som læser ikke i tvivl om. At jeg så rent personligt finder det både afslappende og befriende at læse dette værk, er faktisk bare spændende at opleve. For den modsætning kan noget særligt.

Men under alle omstændigheder er dette kunstværk, nok mest det!

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket