Tredje og sidste roman om Bjørn Hansen af Dag Solstad

Dag Solstad er en af Norges førende romanforfattere, og endnu engang har han begået en vittig og medrivende roman!

Solstad debuterede tilbage i 1967 med den modernistisk eksperimenterende novellesamling Spiraler, og man må nok sige, at forfatterskabet har flyttet sig siden da. Tredje og sidste roman om Bjørn Hansen er, som titlen så fint antyder, afslutningen på en trilogi om protagonisten ”Bjørn Hansen”. Først vil jeg skynde mig at sige, at jeg må erkende, at jeg ikke har læst de to foregående bøger i serien. Dette gjorde dog ikke noget, da romanens fortælling udmærket kan stå alene, og derudover indeholder den rigeligt med praj om ”Bjørn Hansens” fortid til, at man som læser fint kan følge med. Hvem er så denne ”Bjørn”? Jo, på romanens tidspunkt er han en bogglad ”olding” på 77, som er bosiddende i Oslo. Han har en lyssky fortid med en dom for bedrageri, og derudover har han en søn, som han ikke har set i 6 år. Skæbnen vil dog, at hans barnebarn ”Wiggo” skal studere litteratur ved universitetet i Oslo, hvorfor han flytter ind hos sin bedstefar. Dette møde er omdrejningspunktet i romanen, og vi læsere er fint med på sidelinjen når ”oldingen” gør sine morsomme betragtninger om sønnesønnens unge studieliv. Det hele kulminerer med et kærlighedsforhold mellem ”Wiggo” og en medstuderende fra de bedre samfundslag, men så skal der ikke siges mere herom i denne anmeldelse.

Bogen er fortalt i et typisk Solstadsk sprog: klart, tydeligt og vittigt, men samtidig med alskens referencer – både til eget forfatterskab og verdenslitteraturen generelt. Derfor vil en hver bogelsker føle en intuitiv genklang i tekstuniverset, og for ”nybegyndere” kan den virke som en munter indgangsvinkel til tunge drenge som Søren Kierkegaard, Albert Camus, J.P. Sartre og mange flere.

Bestemt en læseværdig bog, som på en gang er letfordøjelig, og samtidig dyb i både kulturel indsigt og latent samfundskritik.

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget.

Lån bogen på Bibliotek.dk