Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl

Hvordan håndterer man livet, når ens livsledsager gennem mange år dør og hvor længe kan fortidens spøgelser præge de efterladtes liv?

Ellinor er navnet på hovedpersonen i denne bog af Jens Christian Grøndahl og hun fortæller om sit liv til sin afdøde veninde Anna. Hun har netop mistet den mand, som hun boede sammen med i mange år og som tidligere var Annas mand. Sammen med Georg tog hun sig af venindens sønner, tvillingerne Stefan og Morten og i løbet af årene rykkede hun også hendes egne pæle op og flyttede ind. Vi møder Ellinor lidt efter Georgs død, hvor hun stadig vænner sig til sin nye tilværelse som enke og selvom tvillingerne er voksne på dette tidspunkt, så er de ikke altid sikre på, hvor de har hende henne og i følgende afsnit er tvillingerne det de, der tvivler:

”Jeg græd ikke til begravelsen, måske er det derfor, de tvivler på mine følelser. Jeg var færdig med at græde. Da jeg kom hjem fra hospitalet, græd jeg hele aftenen, indtil jeg faldt i søvn på sofaen uden at have tændt en eneste lampe. Jeg kunne ikke lægge mig i sengen, men det var ikke på grund af ham. Det var ikke, fordi han lige var død i den seng, og beviser er, at jeg ikke har skiftet sengetøj de første uger. Jeg blev liggende med det samme lagen og det samme dynebetræk, indtil jeg ikke længere kunne mærke hans lugt. Det er en af de ting, jeg gerne ville have kunnet tale med dig om, Georgs lugt. Hvordan kan man kende noget så godt uden at have ord til at beskrive det med?”

Men det var ikke kun Anna, som Ellinor mistede ud af det blå. Det var også Henning, som Ellinor var gift med dengang og hvis barn hun ventede, medens deres forhold stadig var nyt og som hun fik fjernet på en sådan vis, at hun aldrig siden ville kunne få børn. Ellinor, Henning, Anna og Georg var sammen afsted på skiferie, da Anna og Henning forsvandt i en lavine og senere fortalte Georg, at det hele ikke havde været som Anna troede. Han havde opdaget, at Anna og Henning havde en affære og det er en af de ting, som Ellinor tænker meget over, da hun går rundt i Georgs og Annas hus den første tid efter og som hun skriver meget om til Anna:

”Kærligheden skaber kendsgerninger på landjorden, først i form af et bombenedslag, siden som et mere langsigtet entreprenørarbejde, og når der er gået et stykke tid, behøver skandalen, bruddet og dramaet ikke længere nogen forklaring. Der er, hvad der er. Det er kærlighedens efterladte, der må prøve at forstå. Det er de kasserede, der må være noble og klogt indse, at vi kun har hinanden til låns. De elskende tiltager sig retten med vold eller det, der ligner, og de drømmer ikke om at forklare sig. Fordi det var han, fordi det var dig.”

Men hvordan kan Ellinor og Georg og tvillingerne sammen leve videre efter et sådant pludseligt tab og hvem er Ellinor egentlig?

Jeg tror aldrig, at jeg har følt mig så tæt på en fortæller, som jeg gjorde med Ellinor. Det er en lind strøm af tanker, som bringer os tættere på hende end hendes omverden nogensinde har været og de hemmeligheder, som ikke alle omkring hende kendte, afsløres overfor denne veninde Anna, som efterlod noget af et rod, da hun og Henning pludselig ikke var mere. Der er noget blufærdigt over denne bog og særligt dens sprog, som jeg var helt vild med og især at Ellinors fortid afsløres lidt efter lidt. Det er første bog, som jeg har læst af Grøndahl og allerede efter sidste side var vendt, vidste jeg, at det er en forfatter, hvis bøger jeg skal have læst flere af.

Alt i alt en interessant lille perle af en bog, som med sin blufærdige fortæller bringer os helt tæt på kvinden Ellinor, hvis liv ikke altid har været helt ligetil og som må finde sig selv igen efter tabet af hendes mand.

Lån bogen på Bibliotek.dk