0 kommentarer

Stjernestunder af Stefan Zweig

af d. 4. august 2019
Info
 
Sideantal

301

Udgivet

2019

ISBN

9788740654776

Originaltitel

Sternstunden der Menschheit
Oversætter: Lone Østerlind

 

Stefan Zweigs ‘Stjernestunder’ udkom oprindeligt i 1927 på Insel Verlag. I 1950 kom den så på dansk i Clara Hammerichs oversættelse på Jespersen og Pio. Selv har jeg et slidt eksemplar fra 1955, fjerde oplag, nu i 10.500 eksemplarer, den er dog kun på 288 sider, ide de to sidste Stjernestunder “Cicero” og “Woodrow Wilsons svigt” ikke er med i den gamle udgave.

Det er nogle år siden jeg sidst har læst mit gamle eksemplar, så det var med glæde den ny oversættelse landede på mit natbord, og de fjorten fortællinger egner sig fortrinligt til at agere godnathistorie for voksne.

‘Stjernestunder’ er en samling af fortællinger om nogle af de øjeblikke i historien, hvor en….”handling gør dette øjeblik uigenkaldeligt for hundrede af slægter og bliver bestemmende for den enkelte, for et folk, ja for hele menneskehedens skæbne”.…som Stefan Zweig selv udtrykker det. De fjorten fortællinger spænder vidt, fra kampen om Sydpolen mellem Scott og Amundsen i 1912 til erobringen af Byzans i 1453 (nok de to fortællinger jeg bedst kan lide, hvis nogle skal fremhæves). Men vi opdager også Stillehavet sammen med spaniolerne i 1513, og er med da Napoleon oplevede sit Waterloo i 1815. Nu handler ikke alt om opdagelser og krig, vi bliver også taget med i den kunstneriske verden med “Messias” og Händels død.

Normalt er jeg lidt konservativ og det med at omskrive bøger er ikke altid en god ide i min optik. Men denne oversættelse af Lone Østerlind er rigtig fin i sproget, en god læseoplevelse der passer til min opfattelse af Stefan Zweig. Der er ingen tvivl hos mig, ‘Stjernestunder’ er en dejlig bog, og jeg er sikker på at den stadig vil blive læst om mange år. Eneste lille anke er at teksten er sat i en lidt kedelig skrift, som for mine øjne virker anstrengende at læse.

Stefan Zweig blev født 28. november 1881 i Wien, Østrig-Ungarn og døde for egen hånd 23. februar 1942 i Rio de Janeiro, Brasilien. Han var uddannet Dr. Phil. i filosofi ved Universitetet i Wien 1904, og debuterede i 1901 med Silberne Saiten (et udvalg af 50 digte). Zweigs forfatterskab er formet af hans oplevede gennem livet. To verdenskrige, censur, inflation, bogafbrændinger og eksil tog hårdt på pacifisten, der afskyede al politik, men åndede for verdensfreden og individets frihed. Han var meget læst og anerkendt forfatter i sin samtid, og jeg mener at mange af hans tekster stadighed meget at give til læseren.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter