Steen & Stoffer bind 5: Hjemlig psyke af Bill Watterson
127
2021
978-87-7085-367-5
Oversat og bearbejdet efter: Revenge of the baby-sat
3. oplag
“Det er allerede juli! Åh nej! Åh nej! Hvor er juni blevet af? Sommerferien siver som sand mellem fingrene på os!”
Steens sommerpsykose er til at føle på. Har man bare en smule erfaring med at være barn vil man værdsætte Wattersons filosofiske og varme barneportræt; vi har allesammen vokset op i samme sko som Steens.
Det er femte bind og tiden går, selvom det ikke er til at se på Steens fysik. Ved udsigten til den årlige tur med far og mor i vildmarken, er Steens fatalisme efterhånden til at tage og føle på: han ved at der ikke er nogen måde at slippe på.
I søndagsstriberne begynder Watterson at lege, udforske og udfordre formatet. I forskellige episoder oplever Steen verden uden perspektiv; der er ikke længere forskel på det der er tæt på eller langt væk. Dernæst er alle farver blevet negerede, og andetsteds er der en hel stribe i realistisk tegnestil hvor en mand og en kvinde har følgende dialog:
Hun: Så er jeg hjemme, skat! og jeg har en overraskelse
Han tænker: Lad os håbe det er en skilsmisse
Hun: Jeg var en tur på hospitalet, skat.
Han: Lad være med at kalde “skat”.
Hun: Jeg har et barn med hjem!
Han et barn?! Jeg vil ikke ha’ et barn!
Hun: Hvad skal vi kalde ham?
Han: Er vores barn en kanin?
Hun: Det er ikke en kanin, men en lille dreng!
Han: Jeg synes han ligner en kanin.
Hun: Så lad, som om han er et barn.
Her skifter billedet nu til Steen og Sussi, hun med en plyskanin sin favn:
Steen: nej! det er for idiotisk!! jeg gider ikke lege “far mor og børn”!
Sussi: men du kan godt lade som om din plystiger er levende hva’r!
Og så er vi tilbage ved barndommen, hvor man skal alt muligt fordi de voksne siger det. Rede seng for eksempel, men Steen har en plan: Stoffer skal hjælpe ham med at bygge en robot, der kan gøre alt arbejdet for dem. Stoffer mener dog at der er endnu mere arbejde i at bygge robotten. Men med vanlig barnelogik sætter Steen tingene i perspektiv, for “det er kun arbejde, hvis nogen tvinger en til det.”
Fortsat stående ovationer herfra.
