Ødemark af Stina Jackson

Vidar, Liv og Simon – far, datter og datters søn. De bor sammen i Vidars lille hus, Björngården, på en lille bakke omgivet af skov. Der er ingen tvivl om, at det er Vidar, der bestemmer. Han holder Liv i kort snor, kører hende til og fra arbejde, ethvert forsøg Liv har på at få et forhold til en mand, smadrer han. Hendes forsøg på at komme væk fra hjemmet er ikke lykkedes. Og nu har hun Simon at tage hensyn til, Simon er knyttet til Vidar og kommer mere og mere til at ligne ham.

Vidar er nærig – selv om rygtet siger, at han har masser af penge, bruger han ikke penge på noget som helst ‘unødvendigt’. Han er ikke just vellidt, da han er kommet til penge på bekostning af andres ulykke.

Liam og Gabriel er brødre, de sælger stoffer, og tager også selv stoffer. Liam har en datter, Vanja på fem år, de bor sammen med Liams og Gabriels mor, hun hjælper ham med at passe datteren. Liam vil gerne ud af den kriminelle løbebane, have et ærligt job, han og Vanja drømmer om at bygge et hus. Men Gabriel lader ham ikke slippe, både Liam og deres mor er bange for ham, han er voldelig, skæv af stoffer og utilregnelig – Liam kan ikke slippe ud af hans greb.

Da de to brødre får et tip om, at Vidars pengeskab er fyldt med kontanter, øjner Gabriel nemme penge – de tager ud til huset en nat, Vidar opdager dem og går ud i skoven – og han bliver skudt, dræbt. Hvad skete der egentlig den nat? Politiet er på sagen og Liv foretager samtidig sine egne undersøgelser.

En spændingsroman – ja, men langt mere end det. Stina Jackson er eminent til at skildre sine personer – i et roligt tempo, gennem nutidens handlinger og tilbageblik til1998 og årene derefter, får vi et fint billede af såvel hovedpersonen Liv, hendes far Vidar og de to brødre Liam og Gabriel.

Der udspiller sig flere dramaer i bogen, men ikke som i en traditionel krimi med drab og mængder af blod – mere på den stille, men stadig uhyggelige måde, hvor mennesker har taget magten over andre mennesker og holder dem i et jerngreb. Hvordan ét mennesker formår at ødelægge tilværelsen for at andet ved at udøve magt, psykisk og/eller fysisk, ser vi både hos Vidar og Gabriel.

Samtidig er der en meget fin beskrivelse af et miljø, helt ude i ødemarken, hvor folk holde øjne og ører åbne, der sladres, men man blander sig ikke. Heller ikke selv om man kan se, der er noget helt galt i en familie. Gammelt nag fylder og man render ikke hinanden på dørene, men holder sig for sig selv.

Ligesom i “Sommermørke” er hovepersonen rastløs, søgende – og også i ‘Ødemark’ er vi i naturen, i et tyndt befolket område med skov og søer. Jeg var begejstret for ‘Sommermørke’ og ‘Ødemark’ lever helt op til forventningerne – faktisk er den endnu bedre.

Læs den hvis du er til spænding ‘på den stille måde’ hvor hovedvægten ligger på personskildring og miljø.

Lån bogen på biblioteket