0 kommentarer

Sommertræet. Den vandrende ild. Den mørkeste vej (Fionavar-Gobelinen 1-3) af Guy Gavriel Kay

af d. 7. februar 2008
Info
 
Sideantal

916

Udgivet

2001

ISBN

87-90724-19-4

Originaltitel

The Fionavar Weavings. The Summer Tree / The Wandering Fire / The Darkest Road

 

“Fionavar-gobelinen” er en trilogi, som blev skrevet på samme tid som Tolkiens bøger og af en forfatter, der arbejdede side om side med Tolkien under redigeringen af dennes “Silmarillion”. Derfor kan det ikke undre, at visse elementer i Fionavar minder læseren om Tolkiens beskrevne verden, men alligevel er “Fionavar-gobelinen” mere end blot et blegt genspejl af Middle-earth. Vi følger 5 studerende fra Toronto, Canada. Kimberley, Kevin, Dave, Paul og Jennifer, som under et møde med en berømt foredragsholder følger vedkommende hjem til hans hotelværelse, hvor de her bliver spurgt, om de vil med til den første af alle verdener: Fionavar. Foredragsholderen er i virkeligheden en troldmand fra Fionavar; Loren Sølvkappe og hans livvagt/sekretær er hans kilde til magi. Selvom jeg må indrømme, at jeg i starten læste med en vis skepsis, over hvor let overtalt de fleste af dem bliver til at tage med en vildfremmed mand med en vild fantasi, så blev jeg ret hurtigt optaget af historien – desværre er den første beskrivelse af livet i Fionavar meget indforstået og det tager lidt tid at komme igennem beskrivelserne af en ukendt verden.

Men når først du er inde i den, Fionavars verden, så er den lige så spændende som “Ringenes Herre” var – om du så er bekendt med den fra filmene eller bogen. Det vrimler med symbolik i historien, både mytologiske og opfundne og det er fascinerende hvor meget forfatteren har vævet ind. Dette er fantasy og værd at anbefale for alle der var fascinerede af Tolkien og CS Lewis.

Den får 4 stjerner af mig fordi den alligevel til tider lod mig ønske en bedre introduktion til de forklarede ting.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter