Som Zlatan men bedre af Niclas Christoffer

Simon stræber efter at blive professionel fodboldspiller og bliver udtaget til et fodboldgymnasie. Det passer med at hans far, lillebror og han selv alligevel skal flytte tættere på, så det er egentlig okay. Men han skal efterlade sin kæreste og sine minder om sin mor og det er svært. Farmor er da heller ikke særlig glad for at de flytter, men hun kan ikke forhindre det. På fodboldgymnasiet møder Simon andre drenge som også har samme drøm og en dag tilbyder en af dem ham piller. Pillerne kan hjælpe ham med ikke at føle sult og i forvejen forsøger Simon at smide nogen kilo. Også selvom han bliver advaret mod at tabe sig. Han lader som om alt er i orden overfor sin familie og det er først da han dejser om i en kamp at sandheden kommer frem. Han må derfor se sig selv som indlagt og han kæmper indædt mod systemet, for Simon mener bestemt ikke han fejler noget.

Man er med hele vejen fra han selv begynder at stå op om natten og lave ekstra træning, de gange han spiser og kaster op, hans frygt for sondemaden som han ikke kan undgå og hans kamp mod rejsen for at blive fri af sygdommen. Og selvom det også koster ham en fremtidig fodboldkarriere så går det op for ham at det hele måske handler om noget helt andet. Nemlig sorgen over hans mors død.

Det er en barsk men meget relevant roman. Og især for unge som er ved at starte livet. Og netop fordi den er fra en dreng/ung mands synspunkt er den yderst relevant. For det er for det meste piger/kvinders vinkel man får på spiseforstyrrelser, så det er rigtig vigtigt og modigt at forfatteren fortæller den her historie – som i sidste ende er hans egen.

En yderst relevant fortælling som forhåbentlig kan få bare en enkelt læser til at tænke over nogen ting. For der er ingen tvivl om at spiseforstyrrelser ikke er for sjov og mange vil gøre alt for at skjule det. En vigtig bog, da den måske kan hjælpe nogen til at søge hjælp!

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket