121
2026
97887-7638-176-9
1. udgave, 1. oplag
LIX 15
Dette er en fortsættelse til bogen “Cyber love”. Og da den har nogen år på bagen, så havde jeg faktisk glemt den. Men lige så snart jeg læste resumeet i denne, så kunne jeg huske den igen. Og vi fortsætter hvor den anden slap. Man får derfor klart mest ud af denne bog, hvis man har læst den første. Men den kan godt læses enkeltstående, dog vil man mangle nogle detaljer.
Hovedpersonen har det elendigt, for hans kæreste ligge i koma og han er heller ikke kommet sig over tabet af lillebroderen. Så han har det stramt med alt. Han er vred, han skipper skolen, han drikker og nu er han også på vej ind i et miljø hvor stofferne flyder. Men han har jo lovet sig selv at han ikke skal benytte sig af stoffer – men hash er jo ikke det samme og han har samtidig brug for en virkelighedsflugt.
Det virker håbløst det hele og han bliver mere og mere vred på sin ekskæreste, for det er helt klart hendes skyld at ulykken skete og at hans kæreste nu ligger i koma. Han dropper at besøge Atlas, hans kæreste, for han tror ikke på at hun ikke også bare dør. Hun ligger jo bare der.
Det er en hård og barsk historie om en ung mands opvækst, ungdomsliv og start på voksenlivet i det hele taget. Men den er også vigtig, for der er unge som oplever grimme ting og derfor kommer ud i noget de ikke selv kan styre. Så det er en bog der sammen med den første bog vil kunne skabe god debat i skolen og rundt om bordet hjemme. For her kommer man tæt på uden det bliver for personligt. Så man vil kunne få en god snak om sorg, stoffer, kærester, venskaber med mere. Det fungere godt. Og faktisk er Real life tanden bedre end den første bog. For her føler man at man kan sætte sig ind i, hvordan hovedpersonen har det.
Anmeldereksemplar.

