Søstrene fra Auschwitz af Roxane Van Iperen

Det er jo nok ikke gået nogens næse forbi at der er mange fortællinger, beretninger og historier om de forskellige krige. Og ikke mindst om anden verdenskrig. Der er mange bøger som handler om meget enslydende oplevelser i forhold til adskillelse fra sin familie, overlevelse eller kamp om samme i koncentrationslejrene og for de få heldige gensynet med civilisationen og resterne af sin familie da krigen er ovre. Og denne bog er bestemt værd at fremhæve i den sammenhæng. Man får en familiehistorie som er beskrevet så godt at man som læser slet ikke kan undgå at blive meget berørt undervejs. Og også forfærdet, da nogen af de scener der beskrives er så gruopvækkende at det er svært at rumme at mennesker kan være sådan. Men der er også et glimt af livsglæde og håb og lettelse da krigen nærmer sig slutningen og det gør bogen helstøbt og spændende. Den drukner ikke i mængden af fortællinger fra perioden, men er nærmere en hyldest til dem der klarede den og især til dem der ikke gjorde. Det er en barsk fortælling, en altoverskyggende rædsel, en mulighed for at forstå hvad en jødisk familie gik igennem. De kæmper en brav modstandskamp og gør meget for at hjælpe andre, men til sidst ender de alligevel selv i koncentrationslejr. Her gælder det om at holde sammen og overleve – lige meget hvad de bliver budt. Det er to søstres livshistorier man følger og forfatteren har virkelig formået at komme godt i dybden med personligheder, detaljer og søstrenes fællesskab. En god omend hård bog, men en vigtig bog. Vigtig fordi selvom det er mange år siden og det er anden krig og ødelæggelse der har folks opmærksomhed i dag, så må vi aldrig glemme historien og hvad der skete engang. Og det er også en vigtig bog fordi det er mange menneskers liv der her igennem er blevet og vil blive berørt.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket