0 kommentarer

Snehvide af Michael Connelly

af d. 9. januar 2017
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

348

Udgivet

2015

ISBN

978 87 7129 365 4

Originaltitel

The Black Box - oversat at Søren K. Barsøe

Udgave

1. udgave

 

En sort Beretta-pistol, oprindeligt anskaffet af Saddam Husseins blodtørstige Revolutionsgarde, spiller en hovedrolle i Michael Connellys 14. krimi om den knarvorne LA-strømer, Harry Bosch.

Under de voldsomme raceuroligheder i Englenes By i 1992 bliver pistolen brugt til at skyde den danske krigsjournalist Anneke Jespersen. Bosch tilkaldes og påbegynder en gerningsstedsundersøgelse, men beordres mod sin vilje videre til et af de mange andre drab, der begås i de hektiske dage og nætter.

Siden benyttes den famøse pistol af den ultravoldelige LA-bande Crips til at henrette adskillige af bandens fjender, fx for at sælge stoffer på det forkerte gadehjørne eller ligge i med den forkerte pige.

I 2012 sidder Bosch i afdelingen for Uopklarede Sager og får endnu en chance for at dykke ned i mordet på den smukke, danske journalist. Sporet fører direkte til Crips, men den slags fyre vil hellere tygge på en håndgranat end tale med en panser.

Et andet spor peger i retning af nogle veteraner fra operation Desert Storm, dengang da amerikanerne bombede irakerne ud af Kuwait. Men gamle krigskammerater har det jo med at hænge sammen som ærtehalm, så Bosch kæmper op ad bakke hele vejen – oven i købet med en paragrafrytter af en chef, der gør alt for at få Bosch fyret.

Til lydsporet af Art Pepper og med smagen af kvalitetsfastfood på gummerne afvikler Connelly rutineret endnu en af sine klassiske politikrimier. Det meste er møjsommeligt opklaringsarbejde, slutningen er ret spændende, alle regler for genren er overholdt.

Søren K. Barsøe skal som altid have ros for en indlevet fordanskning, mens Connelly selv får et dryp malurt for sine dårligt researchede danske navne. Men det er en detalje.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter