0 kommentarer

Sneet inde af Ken Follett

af d. 6. april 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

331

Udgivet

2005

ISBN

87-7714-710-3

Originaltitel

Whiteout

 

Klassiske good guys & bad guys personager får i Ken Follets “Sneet Inde” plads og rum til at gøre et genkendeligt/ forudsigeligt plot, til lidt mere end blot kedelig mellemvare.

Plottet er klassisk: En flok kriminelle vil, for terroristbagmænd, med hjælp af den forsmåede søn af en videnskabsmand, stjæle en livsfarlig virus. Jobbets kritiske punkt er indbruddet i det ellers yderst sikrede laboratorium, men andre udefrakommende faktorer såsom en energisk og intuitiv sikkerhedsansvarlig (Toni) og selvfølgelig en voldsom snestorm, lægger sten på vejen for forbryderne.

På trods af de relativt få sider formår Follet at komme hele vejen rundt i et meget broget persongalleri, fra den forelskede teenageknægt, til en ond skaldet og sadistisk kvindelig forbryder. Ydermere fletter Follet med vanlig elegance mange parallelle sekvenser sammen, så man hele tiden er med. Bogens svaghed er, at han får fortalt en masse detaljer i plottet, og vi får en masse at vide om de mange personer, men det gør, at man som læser ikke når rigtigt i dybden. Bevares, bogen er da fin underholdning men jeg vil om få uger ikke kunne referere meget fra den. Dertil er den for overfladisk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter