319
2011
978-87-92621-42-9
Blodröda kräftor - jakten på Henry Wu
1.udgave
”Slaverne i Tanzhou” – hvilken titel, og hvilket drama venter der mon forude med sådan en titel. Jeg blev svært skuffet – for “slavedelen” er kun en brøkdel af historien, og hvis jeg havde vidst, at originaltitlen var “Blodröde kräftor – Jakten på Henry Wu”, tror jeg ikke jeg ville have købt bogen.
Bogen handler om svenske Eliza Su, der har kinesiske aner og som er souschef i et firma, der har specialiseret sig i at hjælpe vestlige virksomheder ind på det kinesiske marked.
Eliza har succes, hun er kæreste med sin chef, der ser godt ud og er en fantastisk elsker, blot er det uheldigt, at han ikke vil skilles fra sin kone, men synes det er nok med den elskovsrede, han har indrettet ved siden af sit kontor.
En dag bliver Eliza sendt til Kina for at efterforske en svensk forretningsmand og hans utiltalende partner Henry Wu. Henry Wu har stor succes med en virksomhed, der sælger krebs langt under markedsprisen for andre virksomheder i Kina, og det viser sig, at han i stedet for lønarbejdere benytter slaver til arbejdet, ligesom han sideløbende driver bordelvirksomhed med de smukkeste og yngste af slaverne.
Eliza hvirvles ud i en storstilet jagt på Henry Wu og plottet er mere farligt end som så. Elizas private lykke vakler og ikke alt, der skinner er af guld.
Ingen tvivl om at bogen kunne blive en flot og fantastisk film med alle de eksotiske locations, men jeg blev aldrig rigtig fanget af jagten.

