0 kommentarer

Skindød af Thomas Enger

af d. 21. september 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

383

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7053-500-7

Originaltitel

Skinndød

 

Norges nye krimihelt er Thomas Enger blevet udråbt til – og det er muligt at der er stof til noget stort i hans nye vinkling på en krimi.

I modsætning til mange andre krimier, der har omdrejningspunkt i politiets eller retsmedicinernes arbejde omkring et mord, er det her kriminalreporter på en netavis Henning Juul, der er vores helt.

Henning Juul har været udsat for en personlig tragedie. Han har set sin 6-årige søn brænde inde uden at kunne redde ham og har haft orlov fra arbejdet for at komme ovenpå igen. Nu er han tilbage – vansiret af brandsårene, og ødelagt på sjælen, men med et ønske om at komme videre – om at få mareridtet på afstand.

Hans første historie drejer sig om en ung kvinde, der findes død i et telt – halvt nedgravet og stenet til døde. Umiddelbart inden hendes død har hun været udsat for voldsom sex, og hun er blevet pisket og har fået den ene hånd skåret af. Kvindens muslimske kæreste bliver staks anholdt, men Henning Juul kan ikke få puslespillet til at gå op.

Snart vikles han ind i et spindelvæv af intriger, løgne og professionel kriminalitet – og hans eget liv kommer i fare. Og det er naturligvis ikke den muslimske kæreste, der er skurken – der kommer en helt anden drejning på historien til sidst.

En spændende historie – der dog er for langtrukken til at man har behov for at sluge bogen i én omgang, og personligt synes jeg at Hennings Juul private skæbne fylder for meget i bogen.

Skindød er første bind i en ambitiøst anlagt serie på seks bøger om kriminalreporter Henning Juul og er også solgt til filmatisering.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter