Se dig ikke tilbage af Karin Fossum

6-årige Ragnild er på vej hjem fra et venindebesøg med dukkevognen. Dukkevognen er tung at skubbe op ad bakken, og da den udviklingshæmmede Raymond stopper og hører om hun vil køre med, hopper hun om end modstræbende, frivilligt ind i bilen.

Karin Fossum forstår at skrive, så det kommer helt ind under huden på læseren, og da hun på side 16 skriver sådan om Raymond, der står og ser Ragnild kæle med kaninerne: “Han havde en lille pige helt for sig selv og ingen havde set dem”, så ved man ærlig talt ikke om man har lyst at læse videre.

Raymond bor alene med sin far på et afsides husmandssted og da Ragnild meldes savnet, sætter politiet en intensiv eftersøgning i gang, og banker også på Raymonds dør.

Jeg vil ikke røbe mere af historien her – den skal læseren selv have til gode, men alt er ikke som det ser ud til at være, og da man kort efter finder en ung kvinde nøgen og druknet ved en sø, får politiet travlt med at gennemsøge det lille samfund for mørke hemmeligheder.

Man skal ikke skue hunden på hårene, de gode er ikke altid de gode, og de onde er ikke altid de onde. Eller er de?

Karin Fossum har holdt mig i et følelsesmæssigt jerngreb ved flere lejligheder og har så afgjort fortjent GLASNØGLEN, som hun fik i 1997 for denne årets bedste skandinaviske kriminalroman.
God fornøjelse.

Lån bogen på bibliotek.dk