73
2024
978-87-94569-58-2
1. udgave, 1. oplag
Det er kedeligt at være det eneste barn og Oliver må heller ikke komme med sine forældre i teatret, for der er forbudt adgang for børn. Men han sniger sig med en dag alligevel og her møder han gadebarnet Rose. Han tror først at hun er en dreng, indtil det går op for ham at hun er en pige og at hun klæder sig som en dreng, fordi det er bedre når man bor på gaden. Rose smugler ham ind i teatret og allerede der danner de et venskab. De vil nu i fællesskab prøve at hjælpe de feer der er i teatret, da de virker bange og som om de har brug for hjælp. Men hvordan skal de kunne hjælpe dem og hvorfor mener Rose at Oliver skal have en masse ting og mad med når de ses næste gang?
Det er en spændende første bog i serien og selvom der ikke afsløres noget i forhold til en nummer to bog, så er der noget at bygge videre på. Så man bliver fanget som læser ligegyldigt hvad alder man har. Universet er magisk, genkendeligt og man føler sig straks hjemme. Det er fantasifuldt og samtidig spændende. Og man bliver også sat overfor en familie der vælger at hjælpe et barn som de ellers ingen forpligtelser har overfor. Så der er noget livsforherligende over historien også.
Et værk som har god potentiale for at bygge ud med nogen flere spændende eventyr. De to børn er et godt match og man bliver nysgerrig på hvad de ellers kommer til at opleve sammen.
Henvender sig til både de lidt større børn der læser selv og til unge som blot har lyst til at læse en god historie uden det skal fylde for meget samtidig.
Anmeldereksemplar.