Røde Orm i vesterled og østerled af Charlie Christensen og Patric Nyström

Giver det mening at overføre en klassiker som ‘Røde Orm’ til tegneserie? Da jeg første gang hørte om albummet var mit svar et klart nej, jeg kunne overhovedet ikke se meningen og frygtede for resultatet. Heldigvis gav værket en chance, for hold da op: det emmer af ren kærlighed til originalen, til den historiske detalje, til vikingerne og til tegneseriemediet. Røde Orms far, Frans G. Bengsson må godte sig i det hinsides.

Charlie Christensen holder sig til den Bengtssons originale fortælling, tegningerne er flotte og der er arbejdet med alle detaljer, således er påklædning, smykker, huse, skibe og hverdags tingeltangel udført så de er historisk korrekte.

Med mindre man tilfældigt er faldet over albummet, vil de fleste læsere nok være fans af Bengtssons to romaner – jeg er selv storfan, og meldingen herfra er at romanens kvaliteter alle er kommet med: Bengtssons humor, hans sprog, hans fortællemetode… tegneserien rammer det hele lige i centrum. En indvending kunne være hvorfor man skal læse tegneserien, når det ‘bare’ er romanen tilsat tegninger? Det ærlige svar er, at det er det ikke ‘bare’, og det er det alligevel. Hemmeligheden er at her er en historie der er så klassisk, stærk, endda søstærk, både som roman og som tegneserie, hvor styrken i tegneserien er at den har en visuel dimension der i Christensens streg passer helt perfekt.

Hvis du har læst romanen, men nægter at læse albummet her fordi det er en tegneserie, bør du på bedste vikingemanér have hovedet hugget af. Mit eksemplar skal læses til atomer.

Lån tegneserien på biblioteket