Prins Caspian af C. S. Lewis

Da den unge Prins Caspian får brug for hjælp, trylles Peter, Susan, Edmund og Lucy atter til Narnia. I England er der gået et år, siden børnene kom tilbage fra det fortryllede land, hvor de fire levede og herskede i “Løven, heksen og garderobeskabet”. I Narnia er tiden gået anderledes, og det er nu totusind år siden, børnene var her sidst. I den mellemliggende tid er der sket store forandringer. Mange generationer tilbage blev landet erobret af Telmarinerne, som ligner mennesker, og de væsener, der befolkede Narnia, mens de fire børn var konger og dronninger, er blevet fordrevet af erobrerne. Talende dyr og træer findes nu kun i de spøgelseshistorier, Telmarinerne fortæller hinanden.

Prins Caspian er Telmariner og tronfølger. Han bor hos sin onkel Miraz og tante Prunaprismia, men der er ikke nogen kærlige følelser mellem Prinsen og hans onkel og tante. De tolererer ham da også kun, til de selv får produceret en arving, og så må Prins Caspian flygte ind i de tætte skove, som Telmarinerne ellers holder sig langt fra. Heldigvis møder den unge prins flere sjove væsener, som gerne vil hjælpe ham, og også Aslan dukker atter op for at hjælpe Narnia og dets retmæssige befolkning.

“Prins Caspian” er en god, sjov og moralsk børnebog. Som i de andre Narnia-bøger, fremgår det meget tydelig, at den måde man handler på, har konsekvenser. Moralen i “Prins Caspian” er, at vi skal behandle hinanden ordentligt og turde tro på, at det hele nok skal gå. Frygt og mistro leder nemlig til forkerte beslutninger.

Religiøsitet er en grundlæggende del af bogen. For eksempel forlanger løven Aslan, at børn, dyr og andre væsener ubetinget skal følge ham, og det er gudeadfærd, som vi kender den. Men fordi trosaspektet præsenteres i form af gode historier, er det spiseligt.

“Prins Caspian” er 4. bind i Narnia-serien.

Lån bogen på bibliotek.dk