0 kommentarer

Pølse vil ikke i børnehave af Oliver Zahle og Siri Melchior

af d. 20. november 2020
Info
 
Sideantal

24

Udgivet

2020

ISBN

978-87-627-3621-4

Originaltitel

Pølse vil ikke i børnehave

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Multikunstneren Oliver Zahle har sammen med forfatteren og børnebogsillustratoren Siri Melchior bedrevet endnu en børnebog, der handler om pigen Pølse. Pølse er naturligvis ikke hendes rigtige navn, det er bare noget hendes far kalder hende fordi han synes, at hun er lige til at spise. Lidt ligesom en pølse i en hotdog.

En af bøgerne i denne serie hedder ”Pølse vil ikke i børnehave”.

Pølse vil ikke i børnehave i dag. Heller ikke selvom far minder hende om, at hun elsker at lege med Tusse.

Pølse vil hellere blive hjemme. Hun synes, at både børnehaven og far er rigtig dumme.

Far indvilliger og Pølse og hendes far beslutter sig for at lege butik derhjemme.

Pølse finder legetøjskasseapparatet frem og gør resten af butikken klar inde på sit værelse. Da far kommer ind i butikken har han klædt sig ud som et monster, der gerne vil købe monstersæbe i butikken. Det synes Pølse er lidt fjollet og far finder i stedet på at klæde sig ud som en røver, der vil begå røveri i butikken, dette kvitterer Pølse for ved at give ham usynlige håndjern på og fange ham.

Da Pølse har fået nok af fars pjattede ideer leger de igen butik, hvor de leger, at far kommer ind for at købe grøntsager. Under indkøbet i butikken når far også at sige til Pølses dukke, at han ikke gider høre på, at dukken plager om at få slik med hjem.

Nu har Pølse fået nok af far og hans fjollede leg. Hun vil hellere i børnehave så hun kan komme hen og lege med de andre børn, så de gør sig parat og kommer hen i børnehaven, hvor de finder Tusse, der rigtig gerne vil lege med Pølse i dag.

”Pølse vil ikke i bad” er en troværdig og underholdende bog, som egner sig til højtlæsning for børn, der går i børnehave.

Bogen har flotte farver og fine og relevante illustrationer. Det er let at relatere sig til bogen fordi handlingen er realistisk og gennemtænkt og det er en historie, der både kan tåle at blive læst og genlæst uden at man mister glæden ved at læse den.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter