Pobeda 1946 af Ilmar Taska

“En elegant og tragisk roman.” Sådan karakteriseres denne lille, estiske perle af den kendte, finske forfatter Sofi Oksanen. Uhyre rammende.

Vi er ikke forvænt med litteratur fra Estland, Letland og Litauen, endskønt vi danskere vist nok var flinke til at yde moralsk støtte til alle tre baltiske lande under den næsten et halvt hundrede år lange, brutale sovjetrussiske undertrykkelse efter 2. verdenskrig.

Og det er netop ét år efter krigen, i 1946, vi dumper ned i den estiske hovedstad, Tallinn. Befolkningen har ikke meget at rutte med, alle er mærkede af de fem forbandede år, men i nogle få måneder håber man – naivt, skal det vise sig – at de beundrede englændere vil komme sejlende og befri landet fra de kommunistiske despoter i øst.

Udenfor sidder drengen på en brændestabel og leger, at han er buschauffør. Han elsker biler. Indenfor gemmer den kæderygende far sig for de morderiske myndigheder i et tilskoddet værelse. Kvinden i huset er træt af manglen på alt, af sin frygtsomme husbond, af livet under et terrorregime.

Kvindens søster, den feterede operasangerinde Johanne, har før krigen haft mere end en flirt med den britiske BBC-oplæser Alan og håber nu, at hun kan blive genforenet med ham. Men styret ser mildest talt ikke med milde øjne på folk, der ønsker at forlade det socialistiske idealsamfund. De er ikke bare forrædere, men formentlig også agenter for fremmede magter.

En dag kommer en flot mand forbi i sin splinternye Pobeda – en smuk russisk bil, hvis navn betyder sejr – og hidlokker drengen, der hellere end gerne forlader sin brændestabel for at prøve at køre i den skinnende nye bil. Mens de triller rundt i kvarteret, har manden lige et par spørgsmål til den ivrige knægt…

Ilmar Taska har skrevet en både dragende og grum fortælling om et kafka’sk system, som belønner blind lydighed og straffer enhver selvstændig tankevirksomhed. Sindelagskontrol, magtbrynde, terror og tortur – atter mindes vi om, hvor maskinelt og menneskefjendsk de kommunistiske Big Brother-stater behandlede deres undersåtter.

“Pobeda 1946” er kolossalt spændende fra ende til anden. Hvad vil der ske med drengen, faren og kvinden, hvis den flotte, farlige mand i Pobeda’en lykkes med sine lumske, karrierefremmende planer? Og er der overhovedet noget håb for Johanna og Alan?

Bemærk navngivningen: Kun personer med tilknytning til vesten har eget navn her. Med et simpelt psykologisk greb demonstrerer Taska dybden i den systematiske udsletning af individet.

Tak, Jensen & Dalgaard, for endnu et uhyre læseværdigt forfatterskab.

Lån bogen på bibliotek.dk