261
2009
978-87-7079-001-7
Flickorna i Villette
Byens største festdag, dagen hvor den traditionsrige Johannesprocession finder sted, og undersøgelsesdømmer Martine Poirot er vagthavende. Ikke nogen misundelsesværdig tjans og Martine håber inderligt, at alt forløber stille og fredeligt. Byen Villette er i spil som EU’s kulturby og alle sejl er derfor sat ind for at give byen, der er en under kæmpe mediedækning, det bedste ry. Alle anstrengelserne falder imidlertid til jorden, da chokket rammer byens borgere. Tre lokale piger er fundet, myrdet på bestialsk vis. Politiet finder hurtigt en mistænkt, som tilsyneladende har samlet pigerne op på deres vej hjem fra festlighederne, men efterforskningsleder Martine Poirot er ikke overbevidst om at sagen er helt så enkel og det vækker ren furore, da hun lader manden gå og i stedet begynder at søge blandt nogle af byens prominente besøgende, da alt tyder på at morderen er professionel.
Ud over den frygtelige mordsag kæmper Martine også med sine egne dæmoner. Et mord trækker tråde tilbage til hendes egen families fortid, og hendes mors frygtelige oplevelser under anden verdenskrig kommer pludselig tæt ind på livet af hende. Hendes mor og dennes veninde blev forrådt under krigen og kom begge i kz lejr, og noget tyder på at den myrdede mand var kommet lidt for tæt på sandheden om hvad der virkelig skete dengang og derfor måtte betale med sit liv. Uden Martine aner det, svæver både hun selv og hendes familie i yderste livsfare, da deres gruopvækkende familiehemmelighed langsomt optrævles.
Efter endt læsning er jeg meget begejstret og føler mig utrolig godt underholdt, men der var ved at ryge nogle hårtotter af ren og skær frustration undervejs i handlingen, da jeg synes der var alt for mange personer og tråde at holde styr på. Læser man bogen ud i en køre, støder man måske ikke ind i problemet, men hvis man ligesom jeg kun har tid til at læse mindre passager af gangen, så bliver det ret avanceret. Heldigvis er der en personliste forrest i bogen med 37 af de vigtigste personer og det hjælper lidt, men synes godt forfatterinden kunne have sparet lidt på krudtet og skåret lidt ned på forsamlingen.
Trods ovenstående er jeg meget positiv over bogen og agter også at læse forhåbentligt kommende bøger af forfatteren. Fremragende plot, og des mere sporene afdækkes og efterforskningen skrider frem, fængsles man mere og mere, så man til sidst kun med vemod kan lægge bogen fra sig. I høj grad anbefalelsesværdig.
Nomineret til bedste svenske krimi 2009 af Det Svenske Krimiakademi.
Lån bogen på biblioteket