På sporet af Steen og Stoffer – Den store bog om Bill Watterson, drengen og tøjtigeren af Bill Watterson
160
2025
9788775881161
Exploring Calvin and Hobbes
Oversætter: Søren Vinterberg og Niels Søndergaard
Bill Watterson (1958) og jeg er jævnaldrende, så jeg vokset op med Steen & Stoffer og har det med dem som med Radisserne, der er altid nogle gode citater til enhver situation i livet. Jeg tror også, det er det, der gør begge evigt aktuelle og elsket. Det var også med sorg jeg konstaterede at Bill Watterson ved udgangen af 1995 stoppede med at producere Steen & Stoffer, men jeg forstår godt hans vrede mod hele den omfattende kommercialisering af tegneserierne der kun havde til formål at skæppe i kassen. De merchandise der i dag sælges med Steen & Stoffer sælges imod Bill Watterson vilje, dvs. uden en officiel licens. I det hele taget er Bill Watterson en mand der er dedikeret til sine striber, og ikke noget offentligt menneske. Derfor er På sporet af Steen & Stoffer en dejlig bog, der med et helt eksklusive interview giver en indsigt i hvor hele inspirationen til arbejdet med striberne kommer fra og hvordan udviklingen har været frem til det hele sluttede ret brat.
Da jeg som sagt har fulgt Steen & Stoffer i mange år, er det interessant for første gang at komme bag om det færdige produkt, og få løftet en flig af alle de tanker der ligger bag, at Bill Watterson så ikke altid selv ved, hvad der lige tændte en idé, er vel kendt også hos de fleste forfattere hvor en karakter godt pludselig kan få sit eget liv, uden man helt er klar over hvor det kom fra.
Bogen er blevet til i forbindelse med en udstilling i Billy Ireland Cartoon Library &Museum, og skildrer de ti år fra 1985 til 1995. I den periode blev drengen med tøjtigeren spredt ud over det meste af verden. Serien blev bragt i 2400 aviser verden over, og de 13 officielle albums har solgt i omegnen af 25 millioner eksemplarer. Det er en fysisk lækker bog, godt format og opsæt, trykt på ordentligt kvalitetspapir med din farvegengivelse på de illustrationer og malerier der er farvelagt. Bogen er fuld af originaltegninger og aldrig før offentliggjorte illustrationer, hvilket i min optik gør den til en ”must have” bog.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Cobolt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

