Omnias Hus af Cecilie Eken og Maren Tjelta Thu

Skønne, skønne billeder at fortabe sig i og gå på opdagelse i. Maren Tjelta Thu har tegnet et univers frem, som kalder på både børn og voksne. Lystigt, varmt og fantasirigt.

Tekstuniverset er sat op i rimesprog, der danner et godt lydbillede for både oplæser og tilhører. Citat: ”Her har vi et hus, det er Omnias hus, et levende, legelyst sted. Det har tårne og trapper og kælder og kvist, vil du se det? Så bare kom med”.

Bogen handler om den bedstemoragtige Omnia, der i sit eventyrlige hus med mange rum univers byder alle børn velkomne. Både de almindelige børn og ”skæve” børn , lidt lige som Tove Ditlevsens digt ” Mit hjerte elsker alle de umuligste børn”, som er et af mine yndlingsdigte.

Jeg er i tvivl om hvilken aldersgruppe bogen henvender sig til. Billeduniverset kan ”læses” helt ned til 2 år, mens tekstuniverset på steder er ret så barsk og komplekst til små børn. Måske skal man her helt op i 6 års alderen eller mere, inden børn skal forholde sig til en far, der er død og mennesker, der flygter fra en ond hær. Sådanne snakke kan tages, når man støder på problematikkerne i hverdagen og passer skidt i rime-form.

Citat: “Det ottende barn hedder Aksel Emil. Hans hjerte har pletter af savn. Hans mor er alene, hans brødre er store. Hans far er en sten med et navn”.

Bogens positive sigte er, at vi alle er lige, og der skal være plads til os alle i en broget verden. Og det er et ædelt sigte.

lån bogen på biblioteket