Og så til mennesket af Hans-Erik Larsen

Det er længe siden jeg har læst poesi, men jeg faldt over Hans-erik Larsen da jeg besøgte bogforum 2014. Og jeg må sige at hans udtryk giver god mening for mig.

Og den enkelthed der er i måden bogen ser ud tiltaler mig i den grad, da jeg så er nødt til at tage stilling til alt indhold ud fra det skrevne og ikke på forhånd danner mig et indtryk, da forsiden er så enkel.

Jeg kan godt lide det lidt underspillede i hans tone og hans sammensætning af ordene. Nogle gange skal man læse indenad for at forstå hvad det handler om og man kan faktisk tolke denne digtsamling ret frit. Mange af de ting han skriver kan forstås på flere måder og man vælger derfor lidt selv hvilken vinkel man vil anskue det fra. Dog med det forbehold (hvilket også er grunden til jeg kun giver tre stjerner) at det kan virke som noget sludder hvis man ikke selv kan sætte en dybere mening ind bag de digte man læser i bogen.

Det er meget uskyldigt, men virker som en frigørelse at man kan beskrive dagens samfund og ikke mindst parforholdets mange nuancer, på den måde som han her har valgt. Jeg syntes at have læst både om sociale medier, ensomhed, svigt, utroskab og ikke mindst om hverdagens trummerum i en og samme korte digtsamling. Så hatten af for det!

KJOLELIV

du sukker i dine hænder
jeg står foran dit kjoleliv

op buler troen i kærtegn
du er her jeg dør aldrig.

Det er på en måde utrolig bevægende at Hans-Erik på den måde kan skildre hvordan kærlighed kan gøre at man føler sig set igennem et andet menneske.

Jeg ser frem til at læse andre af hans udgivelser.

Lån bogen på bibliotek.dk