0 kommentarer

Ø af Sara Bergmark Elfgren

af d. 15. august 2025
Info
 
Sideantal

267

Udgivet

2025

ISBN

978-87-7007-959-4

Originaltitel

Ö
Oversat af Lilian Kingo

Udgave

1. oplag, 1. udgave

 

Da Mirjam er 14 år, finder hun (og hendes mor) ud af, at faren har endnu en datter på 14 år – Nia.

De bliver meget hurtigt soulmates, de ses i det skjulte, da Mirjams mor ikke skal vide, at de har kontakt – de har det fantastisk i hinanden selskab – men deres gode søsterforhold bliver sat på prøve, da Nia forelsker sig i først den ene, så den anden tvivlsomme fyr. Når hun er forelsket, kommer det før alt andet – også Mirjam – som i de perioder må se sig fravalgt.

Da Nia finder sammen med Konrad (Kartoffel Konrad), som de grinede af, da de gik i gymnasiet, ebber kontakten ud mellem de to søstre. Mirjam ved, at Konrad er voldelig og udsætter Nia for både psykisk og fysisk vold, hun prøver at få Nia til at forlade ham, men det er ikke lykkedes (endnu) – trods flere forsøg er Nia vendt tilbage til Konrad. Selv er Mirjam i sorg, hun er netop blevet forladt efter 10 års samliv med en helt anderledes – sød og betænksom – mand, hun savner ham vildt meget .

Nu er begge fyldt 40 og Mirjam bliver inviteret til Nias fødselsdag på den ø, hvor de mødtes som teenagere i deres ferier og som har været i familiens eje i generationer. Øen, som Konrad har købt og skamferet med et stort usmageligt hus.
Mirjam er nervøs, men tager afsted – det bliver en voldsom og traumatisk oplevelse.

Jeg blev aldrig rigtigt grebet af fortællingen om de to søstre, selv om jeg sædvanligvis godt kan lide bøger, hvor handlingen veksler mellem fortid og nutid og hvor der er drama og spænding. Måske var det hele lidt for utroværdigt og overdrevent dramatisk, så det faldt lidt til jorden for mig. Ud over dramaet i huset er der også vildt stormvejr, lyn og torden udenfor. De er på en ø, uden mulighed for at komme væk og hjælpen er langt væk. Alle sejl er sat i uhyggens tegn.
Der var også noget med sproget, som ind imellem virkede lidt unaturligt, f.eks. en sætning som denne: ‘Jeg ville købe noget, der fik mig til af føle mig hel, ægte og voksen efter denne sorgens sommer med svedmarinerede pjalter’. Svedmarinerede pjalter?

På plussiden er beskrivelsen af det venskab, der opstår mellem de 14-årige søstre, da de endelig mødes. Mirjams forsøg på at redde sin søster fra et voldeligt forhold og Nias mislykkede forsøg på at komme væk, kunne sagtens være realistisk.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter