93
2020
9788711983485
Naja Münster - Det store snemonster
?
Hele familien Münster laver youtube videoer og filmer rigtig mange ting i deres tilværelse. Især de pranks som de laver. Da de har smadret et hotelværelse bliver far og især mor enige om at det er slut med pranks. For det er for dyrt i længden. Den ene storebror skal komme til Jylland fra Sjælland men da det bliver snestorm kan han ikke komme over broen. Imens har resten af familien været i Tyskland og hamstrer, for hvis nu de sner inde, så er det vigtigt med masser af mad. Der bliver bygget en snemand og så begynder uhyggen. For hvordan kan snemanden pludselig have rykket sig og samtidig være vokset i størrelse? Er det virkelig et ægte snemonster? Snemandens mund ændre sig også fra glad til sur – men det kan jo ikke passe… Eller kan det?
Den ene nat vågner familien ved at det lyder som om der er indbrud. Og mor griber kameraet, for det her er jo alvor. Der er sne flere steder i huset og der sker nogen mystiske ting. Men er det virkelig deres snemand som er blevet levende?
Find selv svaret ved at læse bogen. En underholdende og tidssvarende bog for børn, voksne og især barnlige sjæle. Uhyggen er langtfra i højsædet og man kan derfor sagtens læse den med eller for sit barn, med mindre barnet er stort nok til at læse selv, for så er det også oplagt.
Det er en super fin bog og der er flere i samme serie. Så her kan man godt blive underholdt et stykke tid.
Helt sikkert en bog der kan anbefales og som gør man bliver nysgerrig på hvad familien ellers oplever. Så har man læst en bog får man lyst til at læse mere.
Og personligt kan jeg kun sige: Rigtig god fornøjelse, for historien er det hele værd!
Anmeldereksemplar.