Når solen står højest af Pernille Juhl

Fornemmelsen af, at have læst en bog, der ikke helt lever op til forventningerne er ikke særlig rar, men sådan har jeg det med “Når solen står højest”.

Bogen er en historisk hjemstavnsroman, der foregår i det sønderjyske i tiden omkring 1. verdenskrig.

Romanens hovedpersoner er det unge ægtepar Anders og Marie, hvis liv læseren følger gennem bogen.

Anders har ufrivilligt deltaget i 1. verdenskrig og har længtes efter at vende tilbage til familien. Efter krigen returnerer han, men han finder det vanskeligt at leve med de ar, som krigen har sat på hans sjæl. Marie har svært ved at forholde sig til hvordan Anders har det, og som følge heraf ender hun med at følge sin egen vej gennem tilværelsen.

Parret får to børn, Carl og Jenny, der er meget forskellige af sind, og man følger ligeledes børnenes opvækst og drømme, helt frem til anden verdenskrig, hvor familien på godt gammelt dansk sidder i lort til halsen og familieforholdet er alt andet end heldigt.

Bogens tema er spændende nok, men af en eller anden grund nåede personerne ikke rigtig at komme ind under huden på mig – hvorfor ved jeg egentlig ikke.

Romanen burde fungere bedre for mig fordi temaerne – familieforhold og historie – interesserer mig, men handlingen fængede mig alligevel ikke helt. Derudover synes jeg bogen sprogligt set er “flad”, og derfor ender jeg på tre stjerner. Bogen er hverken særlig god eller særlig dårlig, men jeg vil vædde på, at jeg har glemt bogen om et halvt år, derfor lander bogen kun på en middel vurdering.

Lån bogen på Bibliotek.dk